Menu

Klingen

1918 slutningen af januar

Afsender

Axel Salto

Dokumentindhold

Axel Salto kommenterer indholdet i de kommende hæfter af Klingen, bl.a. en artikel om Sigurd Swane, som trækker ud, fordi Uttenreitter tager den for højtideligt. Han opridser videre de kvaler, februarhæftet 1918 volder ham, efter at Uttenreitter har ønsket at kassere et digt af Johannes Buchholtz, Salto allerede selv har takket for. Endvidere fremsætter han en negativ vurdering af Otto Gelsted som digter og principielle betragtninger om kriterier for optagelse af artikler fra malere og forfattere i tidsskriftets spalter.

Transskription

Kære Poul

Jeg havde ikke et Øjeblik tænkt at Sigurd Swane helt skulde rykke ind i Stedet for Naur jeg har kun 1 Fotografi og slet ingen Cliché'er af ham. Derfor forstod jeg heller ikke jeres Iver for at faa en Swaneart. i Stand. Jeg kan ikke paa nogen Maade indse at Gelsted og du behøver at have Bøger og Billeder til at skrive Art.
Der kan da skrives Masser af Art. paa andet Grundlag og kan der ikke det synes jeg, at du skulde flytte her til Byen for at udfolde dig helt. Tager I ikke for højtideligt paa den Smule Art. om Swane; nu skal endog Carl V. Petersen være mobiliseret i den Anledning hører jeg. Sigurd S. kunde ikke paa nogen Maade lade din komme frem. M.H.t. Artikler vilde det jo være rart om Redaktionen til enhver Tid kunde paatage sig at skaffe Læsestof til et Nr. ved egen Skrivevirksomhed altsaa. Du maa sku producere dig, ikke nøjes med at sidde og kassere andres Ting. Jeg er forresten meget ked af det men Buchholtz. Naar han sender venligst en Digt er det vel fordi han mener at kunne staa inde for det med sit Kunstnernavn Jeg formoder at han nu - og med Rette - bryder fuldstændig med Bladet.
Gelsted, vi skulde foretrække, er efter min Mening en ganske uoprindelig Aand et Konglomerat af Joh. V. Jensen, Whitmann o.a. Hans O'er er Folk kede af. Synes du han er stærk nok til at indtage den centrale Stilling som den Digter vi fortrinsvis lægger Vægt paa, og saa marcherer han ude af Takt med den Retning vi dyrker i Bladet. Hans Begavelse er mere en vis følsom Sans for Poesi. Jeg anser dem for Prøver paa en fin æstetisk Smag.
Synes Du ikke at vi i det mindste skulde gemme Buchholtz's Digt til det lange Hefte. Jeg kommer jo ogsaa i en komplet latterlig Stilling naar jeg først takker ham varmt for det dejlige Digt og saa slet ikke bruger det. Naar jeg skriver at Klint og N o.s.v. ikke kan præstere noget mener jeg at jeg har spurgt dem alle om de havde skrevet noget el. om de _kunde _skrive noget til Feb. Heftet og at de alle saa har sagt Nej. Senere har saa Leo meldt sig til alligevel og Giersing.
Med Hensyn til Digtene vil jeg ikke gribe ind i din Ret til at redigere denne Side af Stoffet som du mener er hensigts mæssigst,

[vertkalt i venstre margin:]
men jeg vil blot henstille til dig af ovennævnte Grund at tage den mest imødekommende Stilling til Buchholtz du mener at kunne. Han er jo en god Digter. Vi optager jo f.Eks Artiklerne af Giersing nærmest fordi han er en god Maler. Med venlig Hilsen Din hengivne Axel Salto

Omtalte steder i Klingen

Fakta

Brev

Det udaterede brev må være skrevet mellem brevene fra Salto til Uttenreitter 24.1.1918 og 28.1.1918. I det første ved Salto endnu ikke, at Uttenreitter har tænkt sig at afvise Buchholtz’ digt, i brevet 28.1.1918 henviser han til et brev, hvor han var meget gal på Uttenreitter, hvilket antagelig er nærværende brev. Brevet 28.1.1918 fremfører endvidere en mildere bedømmelse af Otto Gelsted som digter end den, der indgår i nærværende, hvilket bestyrker dateringen før 28.1.

En artikel om Sigurd Swane fremkom først i Klingen I. årgang nr. 7 og var skrevet af Albert Naur.
Formuleringen ”det med Buchholtz” henviser til Uttenreitters ønske om at kassere Johannes Buchholtz’ digt ”Vejen til Helvede”, omtalt i breve fra Salto til Uttenreitter 28. og 30.1.1918. Digtet blev bragt i I. årgang nr. 5.
Leo Swanes og Harald Giersings leverancer i sidste øjeblik var hhv. ”Th. O.” og ”Dialog”.

Frederiksberg

Klingens brevpapir

Kerteminde

Poul Uttenreitters papirer. Det Kongelige Bibliotek, Tilg. 634.