Axel Salto

Idéen og initiativet til Klingen kom fra Axel Salto, og det var også ham, der kom med den nødvendige kapital til tidsskriftet.
Axel Salto blev student fra Frederiksberg Latin- og Realskole i 1907, året efter sin senere medredaktør Poul Uttenreitter, som han formentlig har kendt allerede fra dette tidspunkt. Efter forberedelse på teknisk skole blev Salto i 1909 optaget på Kunstakademiet, hvor han bl.a. fik Julius Paulsen og Peter Rostrup Bøyesen som lærere.
Sommeren 1911 tilbragte Salto på Christiansø. Han var i familie med øens kommandant og havde været der før, men i 1911 resulterede hans begejstrede anbefalinger af øen over for malerkammeraterne og Poul Uttenreitter i, at en hel skare sluttede sig til ham. Dette blev startskuddet til den kunstnerkoloni, der indtog øen også i de følgende somre. Under opholdet i 1911 kom Salto i tættere kontakt med akademikammeraten Kamma Thorn, som var født på Bornholm. De blev gift i december 1915, og det følgende forår foretog de sammen en rejse til Paris, som også Jens Adolf Jerichau deltog i.
Under opholdet i Frankrig, der strakte sig fra april til august 1916, opsøgte de nogle af den moderne kunsts pionerer, heriblandt Picasso og Matisse, og blev i det hele taget opdateret om de nyeste tendenser i kunsten i Frankrig, hvilket siden kom Klingen til gode.
Muligvis var det oplevelserne i Frankrig, der inspirerede Salto til at blive tidsskriftudgiver, og sandsynligvis betød også det svenske tidsskrift Flamman, der startede i begyndelsen af 1917, noget for planerne om et dansk tidsskrift for samtidskunsten. I hvert fald tog Salto i sommeren 1917, efter at have modtaget en arv, til Kerteminde og skitserede tidsskriftplanen for Poul Uttenreitter.
Ud over den økonomiske basis leverede Salto også langt den største arbejdsindsats i forbindelse med tidsskriftet. Han var den gennemgående tovholder, han var dynamoen og indpiskeren, og det var ham, der varetog kontakten til billedkunstnerne, trykkeren og distributøren og fungerede som talsmand over for pressen - og desuden både skrev og litograferede han til bladet.
Axel Salto havde en stor bekendtskabskreds blandt sine samtidige kunstnere allerede før Klingens tid. Blandt vennerne var også Svend Johansen, men det var først i forbindelse med tidsskriftet, han fik kontakt med Vilhelm Lundstrøm og Karl Larsen, med hvem han knyttede nære bånd under tidsskriftets sidste fase . I foråret 1920 foretog Salto en rejse til Italien sammen med Lundstrøm, og da det kort efter stod klart, at tidsskriftet måtte stoppe i efteråret 1920, stiftedes sammenslutningen ”De Fire”, bestående af Salto, Lundstrøm, Johansen og Larsen, som udstillede i København op gennem 1920’erne, selvom de i øvrigt boede store dele af perioden i Sydfrankrig.
Foruden sammenslutningen De Fire, der til og med deres udstilling ved årsskiftet 1924-25 kaldte sig ”De Fire. Klingens udstilling”, stiftede Axel Salto sammen med Poul Uttenreitter og Poul Hennningsen ”Klingens grafiske Forening”, der 1921-27 udgav mapper med originalgrafik i begrænset oplag, en tradition som var startet allerede i Klingens tid, også med Salto som igangsætter og primær arbejdskraft.
Efter De Fires endeligt blev sammenslutningen Grønningen fra 1934 til 1945 Saltos faste udstillingssted, men i øvrigt kom store dele af hans senere virke til at stå i keramikkens tegn. Han deltog med stor succes på den store kunstindustriudstilling i Paris i 1925 med såkaldt blødt porcelæn udført for Bing & Grøndahl, men det blev med sit stentøj, han for alvor blev banebrydende. Også inden for boghåndværk og tekstil havde Salto en omfattende produktion, samtidig med, at han fortsat arbejdede med maleri og grafik. Han stod endvidere i spidsen for genskabelsen af Sonnes frise på Thorvaldsens Museum.
Om Klingen-kredsen har Salto skrevet enkelte ting, bl.a. ”Vilhelm Lundstrøm” og ”Tale i radioen” optrykt i: Ting ikke ord, 1951, s. 22-31 og s. 32-41.