Otto Gelsted

Otto Gelsted (oprindelig Otto Jeppesen) gik fra 1901 på det jesuitiske Sct. Andreas kollegium ved Charlottenlund. Han blev student i 1907, tog filosofikum i 1909 og begyndte dernæst at studere matematik. På cirka samme tidspunkt lærte han Johannes V. Jensen og Thøger Larsen at kende.
I 1911 forlod Gelsted sine universitetsstudier og lod sig ansætte som huslærer hos den litteraturinteresserede tyske grosserer Georg Boldemann, som skaffede ham litterære kontakter i det øvrige Skandinavien og desuden formidlede et medarbejderskab ved det tysk-skandinaviske tidsskrift Nordland. Her debuterede Gelsted som kritiker i 1912. Hans første bog, der udkom 1913, omhandlede Johannes V. Jensen. I årene frem til 1917 forsøgte han sig uden held som skuespilforfatter og skrev samtidig litterære artikler til tidsskrifter som Tilskueren og Bogvennen. På rejser til Tyskland og Schweiz stiftede han bekendtskab med den tyske nykantianisme og med psykoanalysen, som begge fik afgørende betydning for ham.
I 1917 flyttede Gelsted til Kerteminde, og i halvandet år boede han i Fynbomalerne Alhed og Johannes Larsens hjem på Møllebakken, hvor han fungerede som huslærer for parrets sønner Andreas og Johan, kaldet ”Puf” og ”Lysse”. Møllebakken var ikke kun et vigtigt samlingspunkt for billedkunstnere fra flere generationer, men også et mødested mellem billedkunstnerne og forfattere. Blandt de sidste var Thøger Larsen, Jeppe Aakjær og Johannes V. Jensen, der alle hørte til det folkelige gennembrud og var blandt Otto Gelsteds helte.
Under opholdet i Kerteminde blev Gelsted i 1917 knyttet til Fyns Venstreblad, og i november 1918 til Sophus Claussens radikale dagblad Lolland-Falsters Folketidende. Også Klingens redaktion blev han hurtigt involveret i gennem vennen Poul Uttenreitter, der fra første færd inddrog ham i fremskaffelsen og redaktionen af det litterære stof. I tidsskriftets II. og III. årgang var Gelsted formelt medlem af redaktionen ud over at han var en flittig leverandør af både digte, korte prægnante tekster og længere æstetiske og erkendelsesteoretiske artikler.
Da Gelsted i starten af 1919 flyttede tilbage til København, var det som konsulent for det nystartede Nyt Nordisk Forlag. Men han blev også for en tid engageret i Klingens helt praktiske anliggender, såsom kontakten til trykkeriet og de litograferende billedkunstnere. Først på det tidspunkt stiftede han nærmere bekendtskab med bredere kredse inden for den unge kunst, herunder også dem, der ikke tilhørte ”storfamilien” omkring Møllebakken.
I 1919 skrev Gelsted bogen Ekspressionisme, den første samlede danske introduktion til og teoretiske og filosofiske forsvar for den moderne malerkunst, som Klingen repræsenterede, og samtidig et indlæg i den standende ”dysmorfismedebat”. Samme år udgav Gelsted sammen med Johannes V. Jensen et udvalg af Walt Whitmans digte, året efter introducerede han psykoanalysen på dansk gennem et udvalg af Sigmund Freuds skrifter, og udgav sin første digtsamling De evige Ting.
I 1921 bekendte Gelsted sig med artiklen ”Kunst og Kommunisme” til tidens revolutionære politiske strømning, men hans forfatterskab var i øvrigt ikke primært optaget af politik, men af kultur og æstetik. I sit tidsskrift Sirius (1924-1925) formulerede han et kantiansk inspireret humanistisk-rationalistisk standpunkt, som blev et vigtigt værdigrundlag for kulturradikalismen i tidsskriftet Kritisk Revy (1926-1928), redigeret af vennen Poul Henningsen, som Gelsted havde lært at kende i Alhed og Johannes Larsens hjem, og som i øvrigt blev hans medredaktør i Klingens sidste årgang.
Gelsted fungerede livet igennem som forfatter og journalist, og lige som Poul Uttenreitter bibeholdt han forbindelse med både Fynbomalerne og en række af de yngre kunstnerne fra Klingens kreds. Han skrev monografier om flere af dem, herunder om Svend Johansen og Oluf Høst.
Gelsted har skrevet erindringer om kredsen omkring Klingen flere gange, bl.a. ”En kunstnerkreds”, i Ekstrabladet 9.3.1939, ”Tilbageblik paa Fremtiden”. Tanker og Tendenser i ”Klingen”s Tid – Vilh. Lundstrøm”, i: Klingen, 1942 (jubilæumsbog), s. 31-36, og ”Fræk og frisindet i gamle Danmark” i: Otto Gelsted fortæller, 1969, s. 71-75.