Menu

Klingen

1917-10-27

Afsender

Axel Salto

Dokumentindhold

Salto sender korrektur på digte til det kommende nr. og opregner det endelige indhold, der på grund af udeblevet stof har måttet ændres, så der nu er to digte med. Endvidere fremsender han en fabel til overvejelse.

Transskription

Lørdag

Kære Poul
Hermed Korrektur på Digtene. Da jeg blev snydt for en Artikel til Nov. Heftet maa jeg bruge dem begge nu, men vi kan vel nok skaffe noget til Dec.
Endvidere sender jeg dig en Fabel af Kai K. som hans Søster har sendt mig. Kai mener selv maaske at vi kan bruge den. Jeg skriver til hende at jeg har sendt den til Bladets skønliterære Redaktør P. U. i Kjerteminde men forbereder hende paa en Tilbagesendelse da Indholdet ligger lidt fjærnt fra Bladets Plan; men nu kan du jo se paa det! Nov. ser nu saadan ud:

Indhold

[nedenstående i ramme:]
Der Sturm. af Harald Giersing
Selvpotræt af Edv. Weie
Weie. af S. Danneskjold-Samsøe
To Genier. af Edv. Weie
Intermezzo af Harald Giersing (Pseudonym)
Havbillede af Weie
Den lykkelige Maler af Sophus Claussen
Litografi af Axel Salto
Degas. af Leo Swane
Danserindebillede af Degas (Druet)
Pablo Picasso. af Axel Salto
Fot. efter Picasso
Birthe. af J. Buchholtz.
Hønsebillede af W. Scharff.
Aforismer af Harald Giersing.
Kunstnernes Efteraarsuds. af Axel Salto (S.)
Notitser

Mange Hilsner
Din hengivne
Axel Salto

Omtalte steder i Klingen

Fakta

PDF
Brev

Brevet er udateret, men betegnet ”Lørdag” og er formentlig fra lørdag 27. oktober 1917, da det tydeligvis er ret tæt på udgivelsen af Klingens 2. hæfte den 3. november 1917. Dateringen styrkes af, at brevet må være senere end brevet fra Salto til Uttenreitter fra 22. oktober, da det deri omtalte digt af Buchholtz, der var tiltænkt decemberæftet, må være det, der nu er fremrykket til novemberhæftet.

Den omtalte Kai K. kan være Kaj Klitgaard, men da der i et brev fra Salto til Uttenreitter 30.10.1917 omtales kommunikation med en søster i forbindelse med et digt af en "Kai", kan det også være Kai Hoffmann, af hverm der blev bragt et digt i I. årgangs nr. 6.
Harald Giersings artikel "Intermezzo" blev bragt under pseudonymet Athos.

Frederiksberg
Kerteminde

Poul Uttenreitters papirer. Det Kongelige Bibliotek, Tilg. 634.