Klingen
1921-04-01
Afsender
Axel Salto
Modtager
Poul Uttenreitter
Dokumentindhold
Axel Salto bifalder aftalen med Johannes Larsen og vil gerne give Uttenreitter råd om trykning. Salto har lige fastet i tre døgn og har ellers travlt med både porcelæn og tekstil.
Transskription
[Påskrift med blyant]:
1/4 21
Kære Poul
Det synes jeg er en udmærket Ordning med Joh. Larsen, det kan vi godt gaa med til. Vi faar jo en god Reklame samtidig; ang. Trykningen skal jeg lære dig nogle Tricks der gør det hele meget lettere hvis du skal trykke Træsnittene alene og hvis netop det Træsnit kan trykkes paa den Maade jeg tænker paa.
Jeg har lige taget en 3 Døgns Faste samtidig med Jon der tog 5 Døgn. Du skal faa din Fastebog med det første. Du kan godt passe dit Arbejde under en Faste, men det er forb. kedeligt at gaa omkring i Madhallucinationer. Jon tabte 9 Pund og befandt sig vel.
Jeg er optaget af at arbejde paa Porcellæn for Tiden samtidig med Tøjerne, jeg maa se at faa nogle Penge. Ellers alt vel du gamle.
Hils Bodil! Din hengivne
Axel Salto
Fakta
PDFDansk
Poststemplet 1.4.1921 i København
Omtalen af en ordning med Johannes Larsen vedrører sandsynligvis hans bidrag til Klingens grafiske Forenings anden mappe, der indeholdt hans træsnit: Bekkasin.
Arbejdet med porcelæn må hentyde til nogle af Saltos allerførste forsøg inden for dette, sandsynligvis er der tale om noget beslægtet med de fliseborde med koralrøde figurmotiver, han udførte til Thorkild Henningsen i forbindelse med KE 1921.
"Tøjerne" må henvise til Saltos arbejde med mønstre til kattuntrykkeriet i Vejle.
Brevkort
Hr. Poul Uttenreitter
Kjerteminde
Det Kongelige Bibliotek NKS 4722, 4