Bodil Bech

Bodil Bech voksede op i et velstillet miljø på Fyn. Hun uddannede sig til koncertpianist i New York, hvor hun boede sammen med sin første mand, civilingeniør Holger Lauritz Petersen. Parret blev skilt i 1917, og tidligt den sommer flyttede Bodil Bech til Kerteminde og blev gift med Poul Uttenreitter, som hun mødte i Alhed og Johannes Larsens hjem. Bech og Uttenreitter boede i Store Kærbyhus, en af Johannes Larsens ejendomme, men blev skilt i 1921 og forlod Kerteminde. Bodil Bech ernærede sig siden som forfatter, journalist og oversætter. Hun debuterede i Tidens Kvinder i 1926 og bidrog senere bl.a. til Vild Hvede, Kulturkampen og Helhesten. I 1934 udgav hun sin første digtsamling, Vi der ejer Natten, og i kraft af den og efterfølgende digtsamlinger blev hun en vigtig skikkelse i dansk lyrisk modernisme. Til Fynsk Jul skrev hun i 1940 erindringsskitsen "Jeg mindes en kvist" om kunstnermiljøet i Kerteminde i tiden efter hendes ankomst i 1917.