Klingen
1918-10-26
Afsender
Axel Salto
Modtager
Poul Uttenreitter
Dokumentindhold
Axel Salto undrer sig over, at Uttenreitter ikke har modtaget det første nummer af *Klingens *II. årgang. Salto ligger i sengen, ramt af den spanske syge, og spekulerer over tidsskriftets kommende hæfte, hvor der mangler tilladelse til at bringe en oversat artikel af Huntington Wright og godt kunne bruges mere lyrik.
Transskription
26/10-18
Kære Poul
Jeg troede at du havde faaet Kl. for længe siden. Selv ligger jeg i Sengen (har ligget over 8 Dage) af den spanske Syge saa jeg har ikke rigtig Haand i med hvad der sker. Der er kommen flere Bestillinger paa Brorson. Jeg har tilbageholdt nogle Cirkulærer, som vi sender til Boghandlerne. De plejer at skaffe en Del.
Ang. næste Hefte: jeg har faaet at vide at Carl V. Petersen ikke har haft Autorisation til Huntington Wright. En af de nærmeste Dage faar jeg Artiklen tilsendt oversat (af en magister i Engelsk) saa jeg synes at vi skal risikere at bringe den som den er. Saa dér kan vi regne 2 à 3 Sider som vi vil. Alf Larsen skal vi vel gemme et Nr over (du maa gerne love ham 50 Kr. for Digtene, men jeg har dem ikke i Øjeblikket)
Det var godt om vi kunde faa en Side Ekelund og saa endnu en Side Lyrik [(]Thøger L. el. Sophus Claussen) Helst jo et Navn vi ikke havde fremme i 1ste Nr.
Men har du andet en S.C. og saa Alf Larsen. Maleren Thygesen faar
vi Fotografier og Træsnit fra. Han er en af de bedste Nordmænd. Vi fik ikke nogen Radering fra Poul Christiansen. Ellers har jeg næsten hele Hefte 2 færdigt. Jeg gør Regning paa 2 Sider skønlitterært Stof fra dig men Numret skal først komme den 3die Torsdag i Nov.
Venlig Hilsen
Din
hengivne Axel Salto
Fakta
PDFDansk
Redaktionen valgte at bringe Willard Huntington Wrights artikel "Hvad er moderne Kunst". Første del kom i 2. årgangs nr. 2, sidste del i nr. 3.
Brevkort
Hr. Poul Uttenreitter
Kjerteminde
Sophus Claussen
Vilhelm Ekelund
Alf Larsen
Thøger Larsen
Carl V. Petersen
Rudolph Thygesen
Det Kongelige Bibliotek NKS 4722, 4
Omtalte steder i Klingen