Menu

Personer

Alf Larsen

Den norske digter og kritiker Alf Larsen var bosat i Danmark under sine uddannelsesår. I 1908-1909 gik han på det jesuitiske St. Andreas-kollegium i Charlottenlund, hvor også Otto Gelsted havde været elev. Larsens debut som lyriker foregik på dansk med Vinterlandet i 1912, udgivet under navnet Alf Ingebrekt. I 1915 debuterede han på norsk - i eget navn - med digtsamlingen Indgangen. Fra 1918 var han konsulent for Gyldendal i norske anliggender, senere for forlaget Aschehoug. I 1922 giftede han sig med Astrid Blicher-Hansen, der i mange år havde assisteret sin mor, Juliane Blicher, som forstander på Vældegaard, og parret bosatte sig på Tjømø, en ø syd for Tønsberg, tæt på det sted, hvor Alf Larsen var vokset op. Han kendte Gelsted før Klingens tid og var meget velvilligt indstillet over for tidsskriftet fra starten.

Fakta

Alf Ingebrekt

1885-1967

Digter, Kritiker

Norsk