Klingen
1919-10-01
Sender
Otto Gelsted
Recipient
Poul Uttenreitter
Document content
Awaiting summary
Transcription
1. Okt. 19
Kære Poul.
Nygaards Brev til "Venstrebladet" skyldes en Misforstaaelse fra hans Side. Jeg har ordnet Sagen med ham uden at betale ham Honorar, hvad han slet ikke har noget rimeligt Krav paa. Du kan betragte det som ude af Verden.
Nu til Sagen: "Klingen" kører videre i al Fald et Aar endnu, idet Gassmann har garanteret at ville betale Underskuddet for næste Aar, han regner med en Sum paa ca. 5000 Kr i blankt Underskud som Maximum; det vil maaske vise sig, at Underskuddet bliver større, men Red. hæfter i al Fald ikke for det.
Axel og jeg mente ikke at kunne afslaa et saadant Tilbud og lovede derfor at føre Redaktionen videre. For at aflaste os for en Del af Arbejdet og for at skaffe Bladet nyt Blod besluttede vi - i Overenstemmelse med hvad vi ved ogsaa er dit Ønske - at skabe en Redaktionskomité. Heri har vi optaget Poul Henningsen, der er den paa hvis Opfordring Gassmann har stillet Penge til vor Raadighed, og som selv vil kunne skrive og fra andre vil kunne skaffe adskilligt fagligt Stof. Endvidere Bønnelycke, der skal repræsentere den unge Digte-
[senere påskrift med blyant]
1/10 19
kunst og være vor journalistiske Talsmand. Endelig trænger Axel til en Mand, der kan have Opsyn med Bladets Trykning og Udstyr; hertil har vi udset Danneskjold, der jo [indsat over linien] er en klog og elskværdig Mand, som føler sig stærkt knyttet til "Klingen" og vil kunne optræde med den fornødne Autoritet overfor Cato. Vi har endnu ikke faaet Svar fra Danneskjold, der er bortrejst fra Byen. Bladet skulde altsaa fortsætte med Axel som Redaktør og en Redaktionskomité bestaaende af dig, mig, Poul Henningsen, Bønnelycke og Danneskjold.
Vi har ikke kunnet spørge dig til Raads, det hele maa gaa i en uopsættelig Hast - allerede i det 3-dobbelte Hæfte, der allerede delvis er gaaet i Trykken, maa der foretages en Række Forandringer, Ekspeditionen skal flyttes fra den ganske umulige Hasselbalch over til Poul Henningsen, der har et forretningsmæssigt indrettet Arkitektkontor med dobbel Bogholderi og som vil paatage sig Forsendelsen af Bladet meget billigt. Vi sætter Formatet ned til Flammans Størrelse, dog en Tomme højere, og genindfører det spraglede Papir fra 1. Aarg. Allerede i Oktober skal jo 1. Hefte af Aarg. 3 foreligge. Henningsen er i Gang med at skaffe fagligt Stof, Bønnelycke har
[senere påskrift med blyant]
1/10 19
lovet et Par Sider dramatisk-lyrisk Poesi og vil skrive til Willumsen, Karlfeldt og Heidenstam og Seedorff* - jeg tror vi klarer det.
Ikke sandt vi kan regne med dit Bifald til alle disse Beslutninger? Men skriv omgaaende til os og meddel os, hvad du mener. Jeg har foreslaaet Bønnelycke, at rent literære Bidrag for Fremtiden gaar gennem dig, ham og mig. Paa den Maade beholder vi to vort faste Tag i Bladets literære Redaktion, da vi er født Stemmeflertal.
Venlig Hilsen, ogsaa til Bodil, fra
Axel, Kamma og mig.
Din hengivne
Otto.
- Bl.a vil Bønnelycke bede Seedorf sende os nogle Digte fra hans Jordomsejling.
Facts
PDFDansk
Chr. Cato
Sophus Danneskjold-Samsøe
William Gasmann
Steen Hasselbalch
Poul Henningsen
Erik Karlfeldt
Fredrik Nygaard
Axel Salto
Kamma Salto
Hans Hartvig Seedorff
Verner von Heidenstam
J.F. Willumsen
Det Kongelige Bibliotek NKS 4722, 4