Klingen
1919-05-13
Sender
Axel Salto
Recipient
Poul Uttenreitter
Document content
Awaiting summary
Transcription
13/5 1919
Kære Poul
Tak for Brevet. Det er godt du begynder at tænke paa Stof til Juni-Juli Heftet det er ikke et Øjeblik fortidligt. Vi har altsaa foreløbig en Side Buchholtz da vi vel efter al Sandsynlighed bruger det. og en Art. af dig om den dysmorfiske Strid. Det er jo allerede en Begyndelse. Saml kun saa meget du kan. Til Maiheftet har vi nu: Artikel af Frederik Poulsen om den græske Statue fra Epidauros med et smukt Fotografi (2 Sider) Farvelitografier af Lundstrøm og mig.
Artikel om Karl Larsens og Lundstrøms Uds. af Poul Henningsen norske Digte af Alf L. o.a, Litografier af Karl Larsen og Stenersen Træsnit af S. Swane og ev. bag paa Omslaget et af mig hvis jeg kke kan faa andre.
Desuden maaske et Litografi af Svend J.
Mogens har jo sendt os nogle Digte. Har du set dem? Vi mangler med alt dette en Side Stof, men der kan vi nok faa et el. andet. Vi er blevet snydt for to Art. vi havde haabet paa.
Vi bliver nok nødt til at finde et el. andet at oversætte til Dobbeltheftet tror du ikke? Der er f. Eks en Bog af Apollinaire om Kubisterne maaske den
kan bruges, eller ved du noget.
Jeg venter nu paa det Udkast til Prospektet til Omslaget. Jeg tror at vi kan faa en Del Penge ind paa den Historie.
Venlig Hilsen
Din hengivne
Axel Salto
p.s. Jeg vil egentlig gerne have det Udkast til Prospekt saa snart som muligt da vi skal have skrevet en Del Breve paa Grundlag af det.
Facts
PDFDansk
Johannes Buchholtz
Poul Henningsen
Svend Johansen
Alf Larsen
Karl Larsen
Mogens Lorentzen
Vilhelm Lundstrøm
Frederik Poulsen
Olaf Stenersen
Sigurd Swane
Det Kongelige Bibliotek NKS 4722, 4
Omtalte steder i Klingen