Vilhelm Lundstrøm

Vilhelm Lundstrøm var den mest radikale blandt de tidlige danske modernister. Han var uddannet håndværksmaler og havde gået på Kunstakademiet i årene 1913-1915, inden han debuterede på KE 1916. Inspireret af kubismen indtroducerede han i 1917 collagen, i 1918 det nonfigurative billede i dansk sammenhæng, det sidste i form af de såkaldte "pakkasse-billeder", der indtog en fremskudt plads i tidens kunstdebat. Til Klingen bidrog han i 1919-1920 med talrige litografier og en grafisk mappe, og her var hans såkaldt "krøllede" stil dominerende. I 1920'erne udviklede han en form for moderne, kubistisk baseret klassicisme. Lundstrøm var den centrale skikkelse i sammenslutningen De 4 og den eneste af dem, der livslangt holdt fast i maleriet som det helt centrale. Han kom til at stå Poul Henningsen nær og spillede en stor rolle i dennes kulturpædagogiske virke som den kunstner, der mest overbevisende havde realiseret idealet om den nye på en gang revolutionære og almengyldige kunst, der brød med den traditionelle, klassebestemte dyrkelse af det kostbare. Fra 1944 til sin død var han professor på Kunstakademiet.