Omkring 1. december 1917

Kære Axel Salto. De har Ret i at det Stykke De havde streget ind var noget uklart - - jeg skal have så forbandet lang Tid til at arbejde sådant noget i Orden - jeg har nu streget det ud og skrevet følgende i Stedet derfor og sendt med til Cato, det er kedeligt med så stor en Ændring i Korrekturen, men da det vist nu er meget bedre, er der jo ikke noget at gøre ved det.
En egen Vægt og Balance i næsten alt, hvad han har gjort, en Sans for Forhold og Afvejning, der lader Tingene gro på Lærredet, organisk og harmonisk, lunefuldt overraskende, som Træer og Blomster gror i Vorherres Natur, alt på det nøjeste betinget af selve Billedets indre Sammenhæng, så at et tilsyneladende Brud på denne, f.Ex. ved at en Detaille er forrykket i sit Forhold, ikke bliver nogen Mangel, men tvertimod viser ind mod det afgørende, ti Rigdommen og Skønheden i et Billede ligger jo ikke i det korrekte, men et Sted langt på den anden Side dette.

venlig Hilsen deres hengivne
Sigurd Swane.