1921-02-04

Cava dei Tirreni,
4-2-21

Kjære Salto!
Jeg har alt saare længe villet skrive til dig - nytaarets fortrinlige anledning glap mig av hænderne fordi jeg ved den tid var i et saa haardt pres av abeide - det faldt mig nemlig ind i den ellevte time at delta i en stor utsmyknings-konkurrance (sjömandsskolen i Kristiania) - som blev utskrevet for over et aar siden og hvis indleveringsfrist var 15^de januar iaar. Opgaven var omfattende og vanskelig (rummene var nemlig uhört slette). Jeg utarbeidet i löpet av 1½ maaned et utkast som ikke har nogen utsigt til at vinde - men som du sa, man faar fart i sig av at komme til Italien og föler nödvendigheten av at faa noget fra haanden selv. Jeg hadde forresten tilslut den vanskelighet at det ikke var mulig at faa sendt det hjem - i samfulde tre uker reiste der ingen kurer fra den norske legation - og jeg var tilslut nödt til at klippe det op i smaabiter og sende det som brev. Jeg har til dato ingen kjendskap til om det naadde frem til bedömmelse. - Som du ser befinder jeg

mig et merkelig sted idag - i Cava dei Tirreni, en likegyldig by klods nord for Salerno. - Vi reiste nemlig den 20^de januar til Sicilien - som var en storartet oplevelse. Vi var sammen med Mogens - Else bor i Assissi men skiltes fra ham i Grigent - han reiste direkte hjem over Palermo igjen - vi tvers gjennem öen til Taormina som er beliggende ved Etna, en vulkan du sikkert har hört om. Der var nærmest pittoreskt samt mondænt. Inat haar vi saa reist op gjennem Calabrien og befinder os nu paa ovennævnte sted - det er nemlig nærmeste utgangspunkt for reisen til Paestum, hvorhen vi drager i morgen. Min kone er beskjæftiget med en dödlignende sövn - hun har nemlig feiret Sicilien med en stærk og vedholdende mavesjau, hvilket i længden ikke virker stimulerende.
Nu har jeg altsaa fyldt et par foliosider med mig selv og husstand uten at være kommet til det væentlige: din utstilling og de andres. Tillykke med den! Det var jo kun spredt hvad jeg fik tak i om den i skandinavisk forenings læseværelse - men en stor succes mener jeg at kunne utdrage av hvad jeg fandt. -
Ak nu er der atter rundet vand i havet, det er mange dager siden sist og jeg

er begyndt at skrive med tusch, hvilket er ulæselig.
Uforlignelige ofre og en otte timers automobilreise paa en vei av skikkelse som en overmaade bred kloak, en kjede av mandsdype gryter med lort i - förte mig til Paestum. Men jeg hadde sat mig i hodet at jeg vilde se Poseidon-templet, som er det best bevarte doriske tempel som findes; og jeg angrer ikke. Vi er nu i Neapel, vi har set golfen fra hotel Bertolinis terrasse mens makelöse lyn raslet over hele himlen. Resten av tiden har vi tilbragt i museet, som jeg er aldeles beruset av. Idag saa jeg Alexanderslaget, det var en stor oplevelse. Det er i enhver henseende et av de störste mesterverker jeg har været ute for. En fem-seks av bronzerne er ogsaa mange landes reiser værd. Vi blir her kun to dager til og reiser saa tilbake til Rom. Efter en kort rast der gaar vandringen videre - Assissi, Perugia, Orvieto, Arezzo, Siena - Firenze, hvor vi har tenkt at bli boende en maaneds tid. Saa nordover gjennem en hoben byer - hjem over Paris og forhaabentlig London. Det blir en lang tid uten at gjöre noget med hænderne, men deilig er det at reise, og jeg synes hver eneste dag her er nödvendig for mig, jeg vilde ikke byttet bort nogen. Först til sommeren begynder jeg altsaa at male igjen, jeg glæder mig daglig til det ogsaa men er forberedt paa at det blir meget vanskelig den förste tid.
Atter et folio-indskud om mig selv! Det ser nærmest ut som om jeg vilde gaa utenom utstillingen, men det motsatte er i höi grad

tilfældet. Jeg har tænkt meget paa den. Det skulde interessere mig meget at faa höre om hvordan den er gaat ökonomisk - men tidene er jo desværre ikke videre stemt for malerikjöp i större stil.
Med hensyn til pressens omtale av utstillingen haaber jeg ikke du bliver sint naar jeg synes at Bönnelyckes digt var aldeles öredövende rædselsfuldt og at det paa en uheldig maate virket tilbake paa hans artikkel. Saameget mere glæder dr. Thomsens kronik mig - og navnlig Fritz Sybergs opsæt, som vel nok var det betydningsfuldeste overfor publikum. Men hvad var det for nogen dyr som hadde skaaret i stykker billederne? Ogsaa dette vil jeg gjerne höre om. - Jeg vilde i meget höi grad önske at vi kunde faa denne utstilling til Kristiania, hvor den i höi grad trængtes - men jeg vilde jo nödig det skulde ske för til hösten. Jeg kunde i saa tilfælde muligvis være noget til nytte, selvom min position i Kria. ikke netop kan betegnes ved ordet almægtig. Jeg vil dog ingenlunde være den som opmuntrer alt for stærkt til dette, da det sandsynligvis kun vilde bli en utgift - chansen til salg hjemme for öieblikket er under nul.
Desværre kommer jeg ikke hjem over Kjöbenhavn og træffer dig - saameget mere paakrævet er det at du river av dig et brev i ny og næ, ihvertfald i ny. Det er best at adressere det til fru Bovet, Piazza del Popolo 18, Roma, saa faar jeg det nok.
Hils Kamma mange gange fra mig. Ingrid ber mig hilse mangfoldigst.
Din
Alf R.
[tilføjet med blyant]:
Alf Rolfsen
(norsk maler)