Menu

Klingen

1918 april

Afsender

Axel Salto

Dokumentindhold

Axel Salto opregner de indkomne bidrag til Klingens maj-nummer 1918 og orienterer om en tilladelse fra Valdemar Rørdam til at trykke et krigsdigt.

Transskription

Kære Poul

Hermed en Omtale af Klingen idet tydske Kunstblad, DasKunstblatt
Til Maiheftet har jeg faaet en lille Prosaartikel af Buchholtz
Desuden faar jeg en Artikel med Billede af Per Krogh 4 Sider i alt, en Artikel af Christen Fribert, en Journalist der lige er kommen hjem fra Paris.
Billeder faar jeg af Mogens, Svend Naur, Jais Nielsen, Jungsted og mig selv
Hvis vi skulde faa Mangel paa Læsetof har jeg Tilladelse til at optrykke nogle Krigsdigte, der er oversat af Valdemar Rørdam saa jeg regner at vi er paa den rigtige Side med Numret
Sophus Claussen har jeg ikke hørt fra. -
Med venlig Hilsen
Din hengivne Axel Salto

[notater på bagsiden med blyant:]
Sort Silketøj 40 cm br
50 cm langt

8 cm paa hver Side (Bredde)
14 - - - (Højde)

Omtalte steder i Klingen

Fakta

Brev

Dansk

Brevet kan dateres til april 1918, da det omhandler planerne for maj-nummeret, der endnu ikke er på plads, og det må være senere end 15.4, da der henvises til en tilladelse fra Valdemar Rørdam fremsat i et brev til Salto dateret 15.4.1918.

Tidsskriftet Das Kunstblatt udsendte sit første hæfte i 1916 og begyndte i 1917 at udkomme som månedsblad. Det blev et vigtigt talerør for ekspressionismen. Paul Westheim var redaktør, udgiveren var Verlag Gustav Kiepenheuer i Weimar, og omtalen af Klingen indgik i II. årgang, hft. 4 (april 1918). Den var positiv og sluttede med at karakterisere tidsskriftet som "ein erfreuliches Anzeichen für die Ausstrahlung des neuen Kunstgeistes in dem Land, das die bedeutsamen Fresken von Skovgaard hervorgebracht hat."
Jacques de Choudens digt ”Min Sabel” var hentet fra Digte fra Verdenskrigen. Udvalgte og oversatte af Valdemar Rørdam, Aschehoug & Co., Kbh. 1918.

Frederiksberg
Kerteminde

Poul Uttenreitters papirer. Det Kongelige Bibliotek, Tilg. 634.