Introduktion

Klingen II,9, s. 11. Farvelitografi af Robert Storm-Petersen.

Formålet med tidsskriftet Klingen (1917-20) var at vise og forklare, hvad der rørte sig i samtidens kunst og litteratur, først og fremmest i Danmark, men samtidig med udblik til de fænomener i udlandet, der forekom mest aktuelle. Herudover var det en ambition for tidsskriftet at udbrede kendskabet til grafisk kunst, så originalgrafiske værker indgik helt fra starten, med tiden i stadig større antal, mere og mere løsslupne, i større formater og i farver.

Gå direkte til søgning

Tidsskriftet Klingen udkom fra oktober 1917 til september 1920 stort set en gang om måneden. De eneste afvigelser indtraf, når der ind imellem kom et dobbelt, enkelte gange endda et tredobbelt nummer. Igangsætter, primus motor og samtidig den økonomiske garant for foretagendet var maleren Axel Salto, der i 1916 havde været på et længere ophold i Frankrig, hvor han bl.a. havde aflagt besøg hos Matisse og Picasso og i det hele taget var blevet opdateret om de nyeste tendenser i kunsten. I sommeren 1917 drøftede Salto sine tidsskriftideer med vennen Poul Uttenreitter, der boede i Kerteminde, hvor endvidere malerne Karl Isakson og Kurt Jungstedt opholdt sig den sommer. Efter også at havde vendt planen med Vilhelm Wanscher, Mogens Lorentzen, Walt Rosenberg og Svend Johansen, skred Salto til handling.

Poul Uttenreitter var Saltos medredaktør fra starten. Han var jurist, men havde mange bekendtskaber blandt forfatterne og tog sig af den litterære redaktion, snart assisteret af Otto Gelsted, der også boede i Kerteminde og formelt var medredaktør fra 2. årgang. I forbindelse med 3. årgang udvidede man redaktionen med Emil Bønnelycke, Sophus Danneskjold-Samsøe og Poul Henningsen.

Klingen blev modernisternes og avantgardens talerør og eksperimentarium. Iflg. Axel Salto skulle tidsskriftet favne alle dem, der ville medvirke til at køre naturalismen på historiens mødding og i stedet for ukunstnerisk naturefterligning arbejde med ”’Billedet’, Monumentalitet, Tegningens Strenghed og logisk Opbygning.” Cigarføringen var høj hos Klingens kunstnere, der hentede inspiration i militær sprogbrug, når de skrev, at de var ”Riddere i Skønhedens Rige” (Giersing) og rykkede frem som ”en vældig Falanx” (Salto).

Timingen fra Saltos side skulle snart vise sig at være helt rigtig. Kort efter udsendelsen af tidsskriftets første nummer åbnede Kunstnernes Efterårsudstilling, der i 1917 for første gang viste bredden og radikaliteten i generationens unge danske billedkunst. Med Vilhelm Lundstrøm, Svend Johansen, Karl Larsen og Harald Giersing i front havde kunstnerne kastet sig ud i eksperimenter på basis af kubismens, futurismens og ekspressionismens brud med hele den forudgående tradition for afbildning af omverdenen. Det var billeder som Karl Larsens Trappegang fra 1917 med collageelementer under malingen og et ekspressionistisk influeret, svimlende rum, og Vilhelm Lundstrøms collager, som Opstilling i en vindueskarm fra 1917, hvor forskellige præfabrikerede elementer, bl.a. to stykker blonde, der gjorde det ud for et gardin, var klistret på lærredet. Herved åbnedes der for et fuldstændigt brud med oliemaleriets sammenhængende, illusionistiske univers og en udvikling, der gik i retning af betoningen af billedet som håndgribelig genstand – for publikum forekom alle velkendte vurderingskriterier at være sat ud af kraft, og startskuddet var gået til flere års omfangsrige debatter i pressen, der i høj grad kom til at involvere Klingen.

Klingen udviklede sig hurtigt til et egentligt kampblad for de unge, der her fik trykt en vifte af grænseoverskridende værker inden for digtning og grafik, ofte frembragt direkte til Klingen, foruden kritiske og teoretiske artikler til understøttelse af det radikale nybrud. Klingen spændte vidt, det er et på samme tid broget, rummeligt og skarpt polemisk tidsskrift. Samtidig er det et tidsskrift, hvis tyngdepunkt og profil forskød sig over de tre årgange, og hvis indhold i meget høj grad blev til i dialog med alt det, der foregik i samtidens turbulente kunstliv og debat, herunder også den omfangsrige ”dysmorfismedebat”, der diskuterede, hvorvidt den moderne kunst var et udslag af en smitsom sindslidelse.

Der er ingen egentlige manifester eller stringente programmer i Klingen. På billedkunstens felt dominerede forestillingen om radikal fornyelse og samtidig om genetablering af forbindelsen med kunsttraditionen før naturalismen. Sidstnævnte havde efter modernisternes opfattelse trukket kunsten ned på for lavt niveau ved naturafbildning, ”paletkneb” og ”virtuositet”. For at overvinde dette, ønskede man at genfinde tidligere tiders større viden om billedkomposition. Samtidig påberåbte man sig retten til at søge inspiration og tage afsæt hvor som helst - uden geografiske eller tidsmæssige begrænsninger. Med de moderne kommunikations- og reproduktionsteknikker havde der iflg. modernisterne åbnet sig helt nye muligheder, der gjorde den traditionelle opfattelse af Skole og Akademi umulig. Det blev flittigt drøftet, hvor kunsten fortrinsvis skulle hente næring til sin fornyelse, og der blev argumenteret både for primitiv kunst som en øjenåbner, for at søge inspiration i de moderne ingeniørarbejder og industrisamfundets øvrige visuelle fænomener, og for at tage udgangspunkt i 20. århundredes hastige tempo eller de nye billedskabende muligheder, der fremkom via det moderne pressefotografi – snap-shottet. Disse forslag sameksisterede med en ofte tilbagevendende hævdelse af kunstens autonomi og berettigelsen af sjælsudtryk frem for naturafbildning.

Blandt de litterære bidragydere til bladet var Johannes Buchholtz, Fredrik Nygaard, Tom Kristensen, den norske digter Alf Larsen samt redaktørerne Otto Gelsted og Emil Bønnelycke. Deres bidrag spændte fra Buchholtz’ og Gelsteds lyriske naturpoesi til Bønnelyckes og Nygaards ekspressive og eksalterede teknik- og storbybegejstrede digte. I Bønnelyckes tilfælde var digtene suppleret med eksperimenter med overskridelse af grænsen mellem litteratur og malerkunst, dels i det grafiske digt ”Berlin”, dels i forsøg med kalligrammer, der blandede ord og billede på samme måde som den franske digter Guillaume Apollinaire.

Blandt inspirationerne til Klingen var en længere række af modernistiske og avantgardistiske tidsskrifter, der i disse år udkom i det meste af Europa, og som ofte bevægede sig på tværs af medier og kunstarter, f.eks. det tyske Der Sturm, de franske L’Élan og Sic samt måske især det svenske flamman. Sidstnævnte begyndte at udkomme i januar 1917 og blev forevist Klingens trykker Chr. Cato til inspiration. Flamman overlevede ikke som månedsblad ud over 1917, hvilket inspirerede Klingen til at satse på hele Skandinavien som virkefelt. Dette blev meddelt i 1. årgangs sidste nummer, og indslagene fra de øvrige skandinaviske lande, der havde været en del af Klingens profil fra starten, blev fra 2. årgang mere talrige. Derimod blev en plan om at få redaktionen til at gå på skift mellem de skandinaviske lande blev ikke realiseret.

Tidsskriftet gav underskud hele vejen igennem, så da både Axel Saltos arv, der havde udgjort startkapitalen, og en garanti fra vekselerer William Gasmann, der sikrede en fortsættelse ud over anden årgang, var brugt op, gik tidsskriftet ind. Men navnet og kampgejsten forsvandt ikke helt. Ud af samarbejdet omkring tidsskriftet voksede kunstnersammenslutningen De Fire, bestående af Axel Salto, Svend Johansen, Vilhelm Lundstrøm og Karl Larsen, som frem til midten af 1920erne kaldte sig ”De Fire. Klingens Udstilling”. Ved tidsskriftets lukning grundlagdes endvidere Klingens grafiske Forening. Det var tre af de tidligere redaktører, Axel Salto, Poul Uttenreitter og Poul Henningsen,der var udgivere, og op gennem 1920erne udsendte de en grafiske mapper med værker af en række af de kunstnere, der havde bidraget til tidsskriftet.

Poul Uttenreitters arkiver

På grund af redaktørernes forskellige hjemsted – i hhv. København og Kerteminde – var der behov for en hel del brevveksling i forbindelse med bladets udgivelse, og takket være Poul Uttenreitter er mange af brevene bevaret. De breve, der digitaliseres og kommenteres her, stammer fra to arkivfonde i Det Kgl. Bibliotek:

• Tilg. 634. Poul Uttenreitters papirer. Breve især vedr. Klingen, adresseret også til Axel Salto og Otto Gelsted
• NKS 4722, 4˚. Breve til Poul Uttenreitter

Udvalget fra de to arkivfonde omfatter de breve, der omhandler først og fremmest tidsskriftet Klingen, dernæst de pragtbøger, der blev udgivet sideløbende med selve tidsskriftet, og endelig er også korrespondance om Klingens grafiske Forening taget med. Tilg. 634 indeholder den mest omfattende samling Klingen-materiale og digitaliseres og publiceres først. Dernæst følger NKS 4722, 4˚, hvor Klingen-materialet udgør en mindre del i en omfattende brevsamling.