Klingen
1918-01-16
Sender
Axel Salto
Recipient
Poul Uttenreitter
Document content
Awaiting summary
Transcription
16/1 1918
Kære Poul
Jeg har lige talt med Kaare Klint i Telefon. Han har saa travlt med Stockholmudstillingen at han heller ikke denne Gang faar skrevet den fjollede Artikel, saa nu regner jeg ikke mere med den foreløbig; den kan saa ev. komme i det 3 dobbelte Nr. Jeg kan delvis erstatte med Ting jeg har liggende eller har bestemt Løfte om, men vi mangler i Øjeblikket det solidere Læsestof: vi har nok af Dessert men ingen Steg. Billeder er der nok af: af Læsestof: Buchholtz's Digt 2½ Side, en lille Artikel af Naur (da Naur rejser til Aarhus er denne tvivlsom), jeg paatænker selv maaske at skrive en lille Art. om grafisk Kunst (1 Side). Saa er der Bennets Artikel og det du har af Alf Larsen men det er jo skønliterært, jeg synes at der mangler et lidt større fagligt Bidrag paa 2 à 3 Sider. Det kan jeg naturligvis godt skaffe, men jeg vil forinden (for at spare paa Medarbejdernes Kræfter) spørge om du (eller Gelsted) har noget liggende skrevet der passende kunde udfylde det Hul; hvis ikke skal jeg se at faa Leo eller Wanscher til at skrive noget, eller maaske en anden. Herom faar jeg nok Besked snarest?
Selvfølgelig kan vi sende Cirkulærer til Klingens Abonnenter om Brorsonbogen, jeg glæder mig til at læse den; bare nu ikke den bibliofile Guldalder er paa Hældningen.
Synes du der er særlig Grund til at vise de Kai Nielsenske Skulpturer i Bladet vi har jo i Øjeblikket Overflod paa Billedstof jeg har Raderinger af Jerichau Litografier af Naur, Mogens, Svend Johansen af mig selv Træsnit af Sigurd Swane foruden en del Fotografier og Vignetter (du sender nok hvis du laver noget morsomt paa dette Omraade)
Med venlig hilsen
Din hengivne Axel Salto
Facts
PDFKlingens brevpapir
Hans Adolph Brorson
Johannes Buchholtz
Otto Gelsted
J. A. Jerichau
Svend Johansen
Kaare Klint
Alf Larsen
Mogens Lorentzen
Albert Naur
Kai Nielsen
Leo Swane
Sigurd Swane
Vilhelm Wanscher
Poul Uttenreitters papirer. Det Kongelige Bibliotek, Tilg. 634.
Omtalte steder i Klingen