Menu

Klingen

1919-03-07

Sender

Axel Salto

Recipient

Poul Uttenreitter

Document content

Awaiting summary

Transcription

7 - 3 - 1919

Kære Poul

Hermed sender jeg et Digt jeg lige har modtaget. Maaske sender du det til Otto, som saa kan give Manden Besked.
Jeg skriver nu til Alf L. og beder ham om et Bidrag til Marts Numret; han har jo selv tilbudt det. Ellers har vi kun det Digt af Seedorff, men da der var saa meget fagligt Stof i sidste Nr. synes jeg vi godt kan tage rigeligt med Digte og Billeder. Har du nogle Notitser (om Flamman) saa send dem. Farvelitografier har vi mange af liggende: Lundstrøm, Karl Larsen, Storm P., Scharf[f], Johannes Larsen. Larsen Stevns kommer ogsaa til. Vi faar nok ikke Joh. V. Jensens Bidrag til dennegang da han skriver paa de malayiske Myter til os. Otto har vel skrevet til dig at vi faar en hel Samling saa det med mine Billeder bliver et helt Værk. Maaske vi skulde sætte Prisen ned til 150 Kr. og saa trykke 100 Eksp.
Jeg tror ikke vi skal snakke for meget om det før vi har Fortællingerne og det hele er ordnet.
Lørdag d. 22 laver vi en Fest for Aage herhjemme paa EdvGlæselvej. Aage spørger om det er umuligt at du kan komme med. Du kunde jo være tilbage i Kjerteminde igen Mandag Morgen. Tænk paa det.
Mon vi snart kan røre ved Thøger Larsen igen med et Bidrag; var det ikke et Forsøg værd?

Ellers intet Nyt. Jeg arbejder paa det store Billede til Foraarsuds. paa den Frie som forresten Ku vist nok har Fernisering samme Lørdag som vi holder Fest. Du vilde i saa Fald slaa to Fluer hvis du kom herover.

Venlig Hilsen
Din hengivne Axel Salto

Omtalte steder i Klingen

Facts

PDF
Letter

Dansk

Frederiksberg

Klingens brevpapir

Kerteminde

Det Kongelige Bibliotek NKS 4722, 4