Menu

Klingen

1917-09-15

Sender

Axel Salto

Recipient

Poul Uttenreitter

Document content

Awaiting summary

Transcription

Lørdag

Kære Poul
Tak for det tilsendte!
Bladet antager stadig en mer og mer spøgefuld Facon. I Øjeblikket staar vi altsaa med 3 Bidrag af Gelsted og et af mig. Det minder om Tordenskjolds Soldater.
Carl V. Petersen, den Lort, var sløj for Tiden og kunde ikke sætte noget sammen, men var ellers saa venlig. Det samme var Tilfældet med Wanscher. Danneskjold som skriver godt, har jeg bedt om en Artikel om Zahrtmann men han har ikke svaret. Weie har jeg skrevet til men ikke faaet Svar. Gudmund Th. og Naur har jeg talt med; de vilde gerne begge skrive i den Serie, men stadig staar vi uden Stof til 1ste Nr. Walt skriver det Opraab vi indleder med, Subskriptionsindbydelsen. Kunde du forresten ikke tænke dig paa 1ste Side i Nummeret at skrive en lille Aabningsartikel en Slags Programartikel; vi kunde saa sætte en af dine Vignetter over. Ikke fordi jeg anser saadan en Artikel for nødvendig, men vi maa have et par Navne til og saa faar vi en Side fyldt.
Der er forresten sket en Del Forandringer. Christensen havde saa mange Ting paa Stabelen, at han alligevel ikke turde paatage sig at trykke Bladet. Saa gik jeg til Cato med det. Han var mer end villig. Han har baade Cliché fabrik, Litografisk Anstalt, og Trykkeri paa engang, det er betydelig nemmere. Han behøver kun c. 1 Uge til

Trykningen naar han har hele Materialet samlet saa vi har jo endnu et Par Dage at løbe paa.
Det er kedeligt synes jeg at Gelsted vil have hele sit Digt trykt med smaa Bogstaver. Kan du ikke faa ham fra det. Det smager af Literatur, er udansk Stavemaade og lidt skabagtigt; men hvis han insisterer, vil jeg naturligvis føje ham. Det tyske Digt er inderligt og smukt, men dels er jeg en oprigtig Hader af les Boches og hvad der minder for direkte om dem og dels vil det netop nu blive udlagt paa en forkert Maade. Vi vil miste Halvdelen af vore Abonnenter paa det Digt.
Et Par Dage endnu afventer jeg Sagernes Udvikling uden Panik ser om der kommer noget fra dig eller fra de andre. Naar de er gaaede uden Resultat fylder jeg Bladet med Vold og Magt.
Hils Gelsted og tak ham for Digtene

Din hengivne ven Axel Salto

Omtalte steder i Klingen

Facts

PDF
Letter

S. Danneskjold-Samsøes artikel om Kristian Zahrtmann, der var død tidligere på året, nåede at komme med i første nr., mens Carl V. Petersen først kom til at medvirke betydeligt senere.
Chr. Catos lit. Etablissement kom til at stå for trykningen af alle tre årgange af tidsskriftet.
”Les Boches”: Nedsættende betegnelse for en tysker, særlig benyttet om tyske soldater. Hvilket digt, det drejer sig om, står ikke klart. Det digt af Gelsted, der blev bragt, fik både små og store bogstaver. Til gengæld skrev Uttenreitter ingen åbningsartikel.

Frederiksberg
Kerteminde

Poul Uttenreitters papirer. Det Kongelige Bibliotek, Tilg. 634.