1922-04-24

24-4-22

Kjære Salto!
Tak for dit hyggelige brev; jeg hadde næsten ventet mig et i vrede eller overbærende ordelag. For jeg var klar over, den aften da jeg la mit forrige brev til dig i kassen, at det var kjedsommelig daarlig skrevet og sandsynligvis vilde virke irriterende; naar jeg först gav mig ind paa en omtale av eders billeder - deres indtryk paa mig - burde jeg gjort ganske anderledes rede for mig. Men jeg var træt og uoplagt i höi grad i de dage, men tok mig saavidt sammen til at sende dig nogen ord. - Denslags

ting eller rettere sagt! hverandres ting snakker man jo forresten kun mundtlig nogenlunde tilfredsstillende om. Jeg skulde git meget for en aften, helliget samtalen om det guddommelige og skjulte. Kanske var det idethele tat en feil at du ikke kom herop, fra utstillingsteknisk synspunkt set. Per Krohg, som kom til byen for et par dager siden og ærgret sig meget over at utstillingen var slut, var rystet over at ingen av dere hadde været tilstede. Han fortalte forresten at hans far (du vet, Christian) hadde omtalt utstillingen i svært sterke ord; den hadde interessert ham overordentlig. Han hadde ærgret sig over

kritikken, som han fandt usedvanlig taapelig. For mit vedkommende hadde jeg ikke ventet mig den anderledes, ja ikke engang saa venlig. Her i landet er det ikke sakkyndige som skriver om kunst, nogen fagmæssig bedømmelse blir man ikke gjenstand for i aviserne. Blir man nogensteder det ? En brist i reklamen var det at der ikke stod nogen anmeldelse i Tidens Tegn. Det siste gjorde jeg för jeg reiste fra byen i paasken - jeg har været oppe i Østerdalen - var at söke redaktören i den anledning. Men jeg slap ikke ind til ham paa grund av paasketravlhet og om eftermiddagen reiste jeg. Det vilde forresten

neppe blit nogen forstaaende anmeldelse, undtagen for Karl Larsens vedkommende som jeg hörte P.G. var begeistret for. Det blev jeg forövrig ogsaa efterhaanden. Til at begynde med saa jeg næsten ikke paa hans billeder som virket dilettantiske paa mig ved sine masser av farver og sin negligerte tegning. Senere blev jeg grepet av den sjeldne pragt i flere av hans billeder som lignet russiske smykker med mange slags juveler. Jeg forsögte at faa solgt Delacroix-kopien eller Goya-kopien, brændte paa folk, hvad jeg ikke egner mig til, men det mislyktes.
- Du skriver om flere av Lundströms billeder at de

efter eders mening er iöinefaldende mesterværker. Det er meget mulig at dette er rigtig. Det samme kan ihvertfald sies om f.eks. en sölvstifttegning av Ingres. Sammenstillingen er ikke ment som noget paradoks: for mig er begge dele uten större interesse, fordi det beundringsværdige i dem er haandlaget, hvilket man blir træt av at beundre. Dog er dette ikke hele min mening om Lundström, som jeg altid har anset for en begavet maler. Men - et fat smørrebröd og en flaske akvavit, og lad os saa snakke om tingene! Forhaabentlig vil det indtræffe för vi blir gamle

Jeg kjöbte siste aargang av Klingen, som jeg ikke kjendte. Den er overmaade værdifuld. Dersom Poul Henningsen utgir noget i bokform maa du underrette mig. Kunstnerforbundet kjøper Klingen I-III til sig selv.

-- Jeg har som sagt været en ukes tid i Østerdalen, paa ski efter ulvene, men er nu nedkommet. Jeg pusler med et större arbeide, som först blir færdig til hösten. Maatte det bli godt!
Jeg hadde langt brev fra Gudmund - fra Reykjavik. Han har det islandsk. Du vilde sikkert gjöre en god gjerning ved at sende ham nogen ord. Hils Kamma! og de andre! Mange hilsner fra min sengeliggende kone - og paa gjensyn en gang.
Din hengivne Alf R