Menu

Klingen

1918-04-24

Sender

Sigurd Swane

Recipient

Axel Salto

Document content

Awaiting summary

Transcription

24-4-18.

Kære Axel Salto.
Jeg har i dag et Par Ord fra Poul, hvor han bl.a. skriver at der i næste Nummer skulde en Anmærkning om et Par Trykfejl, som desværre havde indsneget sig i mit Digt i sidste No af Klingen, et Komma efter Hånd i Linie 7 Side 2 som skulde udgå og et Punktum efter efter Ord Linie 11 samme Side - der skulde være Komma - så særlig meningsforstyrrende er de jo nu ikke, mere generede det mig at der i Linie 12 var kommet til at stå Sang i Stedet for Gang, men jeg har naturligvis skrevet utydeligt, så det er let forståeligt at det er læst forkert.
For min Skyld behøver de nu ikke at bemærke noget om de Trykfejl i næste No, der er altid noget kedeligt ved sådanne Bemærkninger og da navnlig i et sådant lille Hæfter [sic] - en Bog på 1000 Sider er strax noget andet. Altså har de mest Lyst til at stryge disse Rettelser, så gør det, jeg synes det vil være det rareste for det næste Hæfte

Det så nydeligt ud med den blegrøde Farve på Omslaget af forrige Hefte. Indholdet tør jeg slet ikke tale om, jeg var overvældet, det var nydeligt skrevet af Naur. Kandinskys Artikel var der dog meget interessant i. Venlig Hilsen til Dem selv og deres Kone
Deres hengivne
Sigurd Swane.

Omtalte steder i Klingen

Facts

PDF
Letter
Frederiksberg

Poul Uttenreitters papirer. Det Kongelige Bibliotek, Tilg. 634.