Klingen
1920, mellem 20. februar og 25. marts
Sender
Axel Salto
Recipient
Poul Uttenreitter
Document content
Awaiting summary
Transcription
Kære Poul
Tak for dit Brev Jeg har nu sagt til Lundstrøm om Litografimappen han vil se efter om han har nogen Tegning el. l. som han kan give J. L. i Stedet for Mappen men altsaa han kan godt, hvis han nu ikke har noget andet sende dig sin Mappe som du saa maaske vil lade gaa videre? Det er meget sjov med den Kunstforening i Odense, jeg vidste slet ikke noget om dine Planer i den Retning; naturligvis vil jeg gerne være Medlem siden du er i Bestyrelsen. Jeg kan sikkert ogsaa skaffe Svend, Karl Larsen og Lundstrøm hvis de altsaa kan give grafiske Arbejder som Kontingent. Kan man ev. give et Billede som saa maaske kunde gælde for nogle Aar. Udover Arbejderne i Klingen er der jo ingen af dem der særlig Beskæftiger sig med grafisk Kunst. Skal vi offentliggøre Nyheden om Foreningen i Klingen? Det var udmærket Stof f. Eks. til Omslaget. Du skriver maaske noget derom? Som du ved afholder vi 4 (de tre ovennævnte Malere og jeg) en stor Uds. i hele den 'Fries' Bygning til Januar 1921. Jeg ved ikke om det kunde arrangeres at Odenses Kunstforening vi afholder en Uds. bagefter med en Del af Billederne i Odense, hører det med til Jeres Program at afholde Udstillinger?
Det er kedeligt at du ikke anser Van Goghs Breve for godt Stof til 'Klingen'. Efter min Mening er det fortrinlig Stof, men jeg kan godt forstaa om du er bleven ked af at beskæftige dig med dem. Alle de unge Malere jeg kender har aldrig læst en Stavelse af dem. Udover de Par Smaasider i Goldschmidts Blad for 10 Aar siden har de jo heller ikke været oversat til dansk. Vi kunde sætte dem stort op med Tegninger og Vignetter af van Gogh selv. jeg er bange for vi slet ikke har Raad til at kaste Vrag paa dem. Desuden er de en Lovsang til det utrættelige Arbejde og sikkert af stor moralsk Betydning for de unge Mennesker. Ligesom alle begyndende Kunstnere læser 'Mesterværket' af Zola vil de ogsaa læse de Breve hvorfor saa ikke lave en virkelig smuk og omfangsrig Oversættelse af en Række af dem, det er jo netop den faglige Stof vi har vanskeligst ved at skaffe; men hvis du nødig gaar i Lag med Oversættelsen kan vi maaske nok faa en anden til det.
Vi rejser tænker jeg omkring den 25de Marts og er i hvert Fald tilbage i August, saa det er slet ikke afgjort at jeg behøver at renoncere paa min aarlige Tur til Kjerteminde. Der vilde jo være mange Ting at fortælle til den Tid.
Venlig Hilsen til jer begge
Din hengivne Axel Salto
Facts
PDFDansk
Det udaterede brev kan dateres til efter 20. februar 1920, da Gelsted foreslår Uttenreitter at oversætte van Gogh-breve til Klingen, og Saltos afrejse omkring 25. marts 1920. Antagelig er det fra de sidste dage af februar.
Klingens brevpapir
Ernst Goldschmidt
Svend Johansen
Johannes Larsen
Karl Larsen
Vilhelm Lundstrøm
Émile Zola
Det Kongelige Bibliotek, Breve til Poul Uttenreitter, NKS 4722, 4
Omtalte steder i Klingen