Klingen
1918-01-24
Sender
Axel Salto
Recipient
Poul Uttenreitter
Document content
Awaiting summary
Transcription
24/1 1918
Kære Poul
Kan du virkelig ikke stramme dig op til een lille Artikel til Februarheftet Vi maa Fanden galemig have noget Listen ser saaledes ud:
Billeder: 3 Fot efter Naur, 1 Farvelitografi af Naur, 1 Litografi af Svend Johansen 1 af Mogens og 1 af mig (ev.) 1 Fot efter javanesisk Skulptur og 1 Træsnit af Swane (9 Sider) 1 Digt af Buchholtz, 1 af Alf L. 1 af Gelsted (4 S.). 1 Artikel af mig (2 Sider) 1 lille Art. om Skulptur fra Java, Bennets Art. Notitser o.s.v. (2 Sider) det bliver ganske vist 17 Sider men der er ikke andet end min Art. - der er skrevet p.g.a. Stofnøden - af faglig Art. Der maa noget mere fagligt Læsestof Bennets Art. Gelsteds Digt og 1 af Billederne maa helst gaa ud til Fordel for en Artikel paa 3 Sider.
Klint Goldschmidt og Naur Leo og Wanscher kan Intet præstere, den sidste dog sikkert nok hvis jeg rigtig trængte paa men dette vil jeg nødigt jeg maa økonomisere med ham. Mogens har jeg faaet en Art. fra (1 Side) men jeg synes ikke rigtig den kan bruges. Svend Johansen er den eneste der maaske kan yde noget (om Teaterdekorationer) men det er usikkert.
Altsaa maa du skrive noget og det er du vel ogsaa i Stand til. Onsdag Morgen er den sidste Frist for Indlevering af Manuskript til Cato. Skriv omgaaende om du vil forsøge eller om jeg skal presse Citronen her. Jeg kan naturligvis skaffe en Art. og ogsaa lade Bladet gaa som det er. Der er da ingen tomme Sider.
Jeg har faaet Tilbud fra Maleren Torsteinsson i Paris om nogle Erindringer om Rousseau hvem han stod nær og som forærede ham et Billede, jeg har faaet tilsendt Fotografi af. Det skal gemmes til Erindringerne. Desuden kommer der et Fot. efter Derain og maaske Fot. efter Picasso. Bergsonforskeren Frithiof Brandt vil maaske ogsaa skrive noget. Klint faar vi jo ogsaa nok før el. senere. Vi maa vist spare paa Digtene. Jeg forsøger at faa et fra Bull. Det var rart om vi snart kunde begynde vor Feuilleton den kunde saa dejligt afbalancere Stoffet. Kan vi ikke bringe den uden Hr. Figuière's Tilladelse han er formodentlig omkommen i Krigen
[på hovedet øverst på papiret:]
Jeg vedlægger et Brevkort fra Danneskjold og Buchholtz's Manuskript Den Fri Uds. aabner den 24 Marts Charlottenborg den 31 Marts
Facts
PDFKlingens brevpapir
Frithiof Brandt
Johannes Buchholtz
Olaf Bull
Chr. Cato
Sophus Danneskjold-Samsøe
André Derain
Eugène Figuière
Otto Gelsted
Ernst Goldschmidt
Svend Johansen
Kaare Klint
Alf Larsen
Mogens Lorentzen
Albert Naur
Pablo Picasso
Henri Rousseau
Leo Swane
Sigurd Swane
Torstein Torsteinson
Vilhelm Wanscher
Poul Uttenreitters papirer. Det Kongelige Bibliotek, Tilg. 634.
Omtalte steder i Klingen