1918-04-22

Kjøbenhavn d: 22 April
1918.

Kære Poul Uttenreiter.
Selvom jeg, naturligvis, er dybt uenig med dig i din Opfattelse af foregaaende Digt, idet det efter min Mening ikke er Rimene, der i sig selv er banale, men Maaden, hvorpaa man rimer, og at man, Fanden annamme mig, kan faa ligesaa stor en Skønhed frem i Rimene "Smerte paa "Hjerte" netop i to saa farlige Rim, som ved ikke at rime. Jeg vedgaar Digtets sentimentale, provencalske Akcent, som i og for sig ikke giver mig Anledning til Misfornøjelse, da den aabenbart er tilstræbt med Held. Det er første Gang, jeg har forsøgt at faa den frem i et Digt. I mit glødende Raseri over, at du smed mig hende i Hovedet igen, sender jeg dig omgaaende et Digt, skrevet af mit uoverskuelige Geni - og derfor har taagede Betingelser for at være noget forfærdeligt Hundeæde ... Maaske vil du finde, ligesom jeg selv, at det er meget fornöjeligt. Sig mig din Mening om det, hvis du vil smide mig det i Hovedet igen. Nær ingen Bekymringer for, at du, som du selv siger p.G.a. din Redaktørvirksomhed lægger dig ud med en dig complet ligegyldig Bunke daarlige Digtere. Det er jo kun din Dyd. Angaaende min næste Digtsamling, som kommer sidst i denne Uge, vil jeg fraraade dig at læse den, da den sikkert vil virke som Fuglesang paa den Skarpretter, du taler om i dit Brev.

Mange venlige Hilsner til dig og din Kone
din hengivne og af Hjertet
ophidsede
Emil Bönnelycke.