Klingen
1918-08-09
Sender
Axel Salto
Recipient
Poul Uttenreitter
Document content
Awaiting summary
Transcription
9-8-1918
Kære Poul
Nu maa vi begynde at samle Stoffet sammen til September Heftet. Hvis det du faar fra Uhde ikke indeholder noget nyt og der ikke kommer noget fra Alf Larsen er jeg bange for at vi maa tage Waldens Art. Det er jo heller ikke givet at Art. om Oliefarve (Emil Petersen) kan fylde hele 5 Sider. Waldens Art. kan tage 4 Sider Kan vi faa disse fra Alf L. og U. er det jo godt men vi har ikke saa megen Tid da Faktoren hos Cato er syg og det hele gaar noget langsomt. Det er jo ogsaa et Dobbelthefte.
Listen ser saaledes ud:
Alf Rolfsen Art. (om Fotografi) 2
Indholdsfortegnelse 2
Digte (P.H. Eldh. Levy) 3
Matisse (Apollinaire) 1
Walden (ev. Alf L og Uhde) 4
Emil Petersen Art. 5
Af Billeder har jeg en Del liggende. Vi bringer Gengivelse efter Svend Johansen og enten Scharff eller Zeuthen som jeg begge har Gengivelser efter. Desuden har jeg tænkt at bringe din Tegning af Svarre fra Christiansø hvis den kan føres over paa Sten. Desuden forsøger jeg at faa et Litografi af Grünewald som er her i Byen. Billedstof skorter det ikke paa. Send mig P.H.s Digt. Lad mig høre om du ellers har noget, venter at faa noget eller selv skriver paa noget.
Venlig Hilsen
Din hengivne Axel Salto
Facts
PDFDansk
Klingens brevpapir
Chr. Cato
Paul Eldh
Isaac Grünewald
Poul Henningsen
Svend Johansen
Alf Larsen
Louis Levy
Henri Matisse
Emil Petersen
Alf Rolfsen
William Scharff
Wilhelm Uhde
Herwarth Walden
Ernst Zeuthen
Poul Uttenreitters papirer. Det Kongelige Bibliotek, Tilg. 634.
Omtalte steder i Klingen