Klingen
1923-03-11
Afsender
Axel Salto
Modtager
Poul Uttenreitter
Dokumentindhold
Axel Salto kan berette om en natur i Sydfrankrig, der antager besynderlige former (anskueliggjort på det bearbejdede postkort) og et samvær mellem De 4, der bringer stemningen på Christiansø i erindring.
Transskription
Kære Poul
Som du ser paa Kortet antager Naturen her besynderlige Former. Den henslængte Pige blev forresten ikke kørt over. Næsten alle Genier er nu samlet her i Cagnes.
Stemningen ligner den paa Christiansø i dens bedste Tid
Hilsen fra os alle
Din hengivne
Axel Salto
[vertikalt i kortets venstre side]:
Adr. A.S.
8 rue St. Sebastien, Cagnes
Alpes Maritimes, France
[på hovedet øverst på kortet med Kamma Saltos skrift]:
Kære Poul! Jeg er ked af at jeg ikke fik sagt rigtig Farvel til dig - men nu sender jeg dig mange Hilsner - for dette her hernede minder mig om de rigtig gode og gamle Dage utrolig meget. Kamma
Fakta
PDFDansk
Poststemplet 11.3.1923 i Cagnes
Med ”Genier” menes De 4, dvs. Lundstrøm, Karl Larsen, Svend Johansen og Salto, der gerne omtalte sig selv som genier eller fænomener.
Christiansø-kommentaren går på den kunstnerkoloni, der fandt sammen på øen i somrene op til Første Verdenskrig, og hvor Uttenreitter også indgik.
Postkort med koloreret motiv fra Cagnes på forsiden, farvelagt af Salto og med tilføjelse af nøgen kvindefigur mv.
Hr. Poul Uttenreitter
Kronprinsensvej 19
Copenhauge F
Danemark
Poul Uttenreitters papirer. Det Kongelige Bibliotek, Tilg. 634.