Menu

Klingen

1920-09-09

Afsender

Axel Salto

Dokumentindhold

Axel Salto spørger, om Uttenreitter har overvejet valg af bogbinder og foreslår samarbejde med Harriet Rosenberg, der er ved at starte virksomhed.

Transskription

9/9 1920

Kære Poul
Har du tænkt over det med Bogbinderen. Jeg blev ringet op af Harriet Rosenberg, der fortalte at hun nu var begyndt paa sin Virksomhed men at hun netop nu skulde have nogle Fortegninger til Bind og Forsatspapirer som hun kunde lade reproducere og anvende i sin Forretning, baade Litografier og Limsmøringer. Det drejer sig altsaa kun om at lave nogle Mønstre som kan mangfoldiggøres og ikke om at fremstille originale Papirer til hver enkelt Bog. Har du ikke Tid og Lyst til at lave noget til hende? Hun maatte saa have Eneret til Mønstrene; samtidig maatte du opgive hvor meget du vilde have for Stykket. Jeg vil meget gerne hjælpe hende i hendes nye Virksomhed men har selv i Øjeblikket, hvor jeg skal lave alle de Træsnitaftryk og har saa meget andet Aftenarbejde, meget lidt Tid til selv at forsøge at tegne noget. Du skulde lave nogle Ting og sende hende dem!
Venlig Hilsen
Din hengivne Axel Salto

[blyantskladde af Uttenreitter]:
Jeg tillader mig herved at ansøge om Tilladelse til Søndag d. 27. d. M. at afholde Koncert af mine Elever i Tornøs Teatersal med sædvanlig Forlystelsesskat; samt efter Koncerten Bal for Eleverne og deres Paarørende.
Kbh d. [ulæseligt]
Ærb
Politimesteren [?] i Kbhn

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Den indbundne udgave af Klingens 3. årgang blev tilbudt med bogbind komponeret af Harriet Rosenberg, enke efter Walt Rosenberg, der var oversætter af og havde skrevet indledning til Klingens to Ovid-udgivelser: Elskovskunsten fra1917 og Forvandlingerne fra 1918.
.

Frederiksberg

Brevpapir:
KLINGEN

Kerteminde
Harriet Rosenberg

Det Kongelige Bibliotek NKS 4722, 4