Menu

Klingen

1917-11-28

Afsender

Axel Salto

Dokumentindhold

Axel Salto forhører sig, om Ernst Goldschmidt vil påtage sig at skrive en artikel om Oluf Hartmann, da Klingen vil bringe en originalradering af ham i januarhæftet 1918.

Transskription

[tilføjet med anden skrift]:
Salto
28/11 1917

Hr. Ernst Goldschmidt
i Januarheftet af "Klingen" bringer vi en Radering af Oluf Hartmann. Kunde De ikke tænke Dem hertil at skrive en lille Artikel, vi kunde saa maaske faa fotograferet et Par af H.'s Billeder til.
Først havde jeg kun tænkt at bringe Raderingen alene, men jeg er kommen til at tænke paa at nogle fot. Gengivelser vilde være smukke i Bladet og passe godt deri; derefter kom jeg saa i Tanke om at De jo var Manden der burde skrive om Hartmann.
Har De altsaa ikke Tid el. Lyst til dette. De har maaske haft Lejlighed til at se de første Nr. af "Klingen"; det behøver kun at fylde 1 à 2 Sider i Bladet (gerne mere naturligvis).
Hvis De siger ja til at sende os en Artikel maa den helst være os i Hænde inden den 20de Dec!

Med venlig Hilsen

Deres ærbødige Axel Salto

[tilføjet med anden skrift]:
1917 28/11

Omtalte steder i Klingen

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Når Salto skriver, at Goldschmidt er den rette til opgaven, hentydes der til Goldschmidts udgivelse: Dix eauxfortes de Oluf Hartmann, 1912.
Det blev ikke Goldschmidt, men Leo Swane, der skrev artiklen om Oluf Hartmann i Klingens januarhæfte 1918.

Frederiksberg

Klingens brevpapir

København
Oluf Hartmann

Det Kongelige Bibliotek, Ernst Goldschmidts efterladte papirer tilg. 620.