Menu

Klingen

1917-12-03

Afsender

Axel Salto

Dokumentindhold

Axel Salto henviser til svarbrev fra Ernst Goldschmidts hustru, der forklarer, at Goldschmidt gerne vil skrive om Oluf Hartmann, men på grund af bortrejse næppe kan få artiklen færdig til tiden. Salto gør opmærksom på, at afleveringsfristen først er 25. eller 27. december og håber, at det så kan nås.

Transskription

3/12 1917
Edv. Glæselsvej 1
København F.

Hr. Ernst Goldschmidt
Jeg har modtaget et Brev fra Deres Hustru hvori De gaar ind paa at sende "Klingen" en Artikel om Hartmann; paa Grund af Deres Bortrejse mener De i midlertid ikke at kunne faa Tid til [sic] skrive denne Art. rettidigt til Januarheftet. Jeg vil her gøre Dem opmærksom paa, at Deres Bidrag ikke behøver at komme mig i Hænde før den 25de Dec. da Bladet ikke kommer før den 5te Januar. Tror De ikke at De kan faa Lejlighed til at skrive noget, jeg kan have inden den Tid? Det skulde blot være en lille Opsats paa 1 à 2 Sider der kunde ledsage Raderingen (Dædalus) og Billederne. Jeg vil egentlig nødig udskyde det Stof til senere Numre, da jeg til disse har planlagt Artikler med Tilknytning til samtidige Udstillinger. Endnu nødigere vil jeg udskyde Bladets Fremkomst, da jeg tror at dette vil skade Foretagendet betydeligt.
Jeg haaber imidlertid at De vil stille Dem

[tilføjet med anden skrift]:
1917 3/12

saa imødekommende som muligt og gøre Deres Bedste for Sagen. Skulde De nu mene at De ikke har Tid for Øjeblikket til at beskæftige Dem med Tingen, vil jeg blive meget taknemlig for at De vil lade mig det vide. Maaske er det tidsnok om jeg faar Artiklen den 27 Dec. men det er ogsaa det seneste.
Jeg sender de hidtil udkomne Hefter til Deres Hustru da det vel ikke kan nytte, jeg søger at sende dem til Deres Berlineradresse.

Deres Ærbødige

Axel Salto

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Det endte med at blive Leo Swane, der skrev artiklen om Oluf Hartmann til Klingens januarhæfte 1918.

Frederiksberg

Klingens brevpapir

Berlin
Karen Cosman Levysohn
Oluf Hartmann

Det Kongelige Bibliotek, Ernst Goldschmidts efterladte papirer tilg. 620