Klingen
1920-03-09
Afsender
Otto Gelsted
Modtager
Poul Uttenreitter
Dokumentindhold
Otto Gelsted skal have møde med den syge direktør Halling om H.C. Andersen-bogen. Han spørger videre til, om Uttenreitter kan anmelde hans digtsamling i Fyns Venstreblad.
Transskription
KØBENHAVN K., den 9/3 1920
Kære Poul.
Tak for Brevet i Dag. Du skal nok faa "Ude og Hjemme", og du skal i det hele taget i Morgen faa udførligt Brev om de forskellige verserende Sager. I Morgen skal jeg have en Konference med den syge Direktør Halling om H.C. Andersen Bogen, som Forlaget saa kan tage definitiv Stilling til. Kunstnerklubben skal selvfølgelig faa det ønskede
Ekspl. af Digtene - med Glæde! Jeg har saa lynende travlt i Dag, saa du maa nøjes med disse flygtige Linier.
Samtidig sender jeg dig privat et Ekspl. af Digtsamlingen.
Jeg synes forresten, du skulde skrive til Forlaget og gøre Krav f. Eks. paa 4 Frieksemplarer til som et Anstændighedshonorar for Vignetterne. Du kan adressere et Brev , hvor du slaar paa dette, til mig, saa skal jeg bringe Fordringen videre. Skriver du et Par pæne Ord om Bogen i "F. V" eller er du afskaaret derfra, naar du selv har tegnet Vignetter.
Skal jeg i Stedet sende Oscar G. et Ekspl.?
Din Otto
Fakta
PDFDansk
"F.V." er Fyens Venstreblad, Oscar G. må være bladets anmelder, Oscar Geismar.
Brevpapir:
NYT NORDISK FORLAG
NØRREGADE 7. KØBENHAVN K
TELF. 9330
Det Kongelige Bibliotek NKS 4722, 4