Menu

Klingen

1920-03-14

Afsender

Johan Rohde

Modtager

Axel Salto

Dokumentindhold

Johan Rohde giver tilladelse til, at Salto låner hans van Gogh-tegning, hvis han personligt tager sig af den, eftersom Rohde har dårlige erfaringer med udlån.

Transskription

14. III. 1920
Norgesmindevej 16
Hellerup

Kjære Salto.
De maa naturligvis gjerne laane min Tegning af van Gogh; men jeg gaar ud fra at De personlig tager Dem af den og sørger for, at den intet kommer til.
Jeg har nemlig før laant lignende Blade ud endog til gode Venner i lignende Anledning og haft mange sørgelige Erfaringer. Engang blev en hel Samling Tegninger af Marstrand borte, da jeg havde udlaant dem til en Udstilling i Kunstforeningen, og et Par Gange har jeg faaet sjældne franske Stik ødelagte

En klodset Fotograf ødelagde et under Fotograferingen og en lærd Mand, der skulde skrive om et andet, væltede et stort Blækhus hen over det o.s.v.
Dernæst ønsker jeg, at De reproducerer Tegningen i kun halv Størrelse, hertil har jeg ogsaa en bestemt Grund belært af Erfaringer ved Udlaan.
Hvis De vil telefonere til mig, naar De kommer for at afhente den, skal jeg være hjemme og leverer den til Dem.
Med venlig Hilsen
Deres
Johan Rohde

Omtalte steder i Klingen

Tegning af Vincent van Gogh, III, 6-7, s. 15

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Hellerup
Frederiksberg

Poul Uttenreitters papirer. Det Kongelige Bibliotek, Tilg. 634.