Menu

Klingen

1919-01-18

Afsender

Knud Lyhne

Dokumentindhold

Knud Lyhne sender et digt, som måske kan optages i Klingen. I øvrigt mener han, at der bør rejses anklage mod professor Salomonsen, og han vedlægger en afskrift af et digt af Frøding.

Transskription

Horsens den 18/1 - 19

Hr. Redaktør Poul Uttenreitter!
Vor fælles Ven Fuldmægtig Bock synes, at vedlagte "Elverdans" er et ganske godt Digt; hvis De synes det samme bedes De om at optage det i "Klingen".
Maaske vedlagte Udklip af "Horsens Avis" kan interessere Dem. Der burde vel rejses Anklage mod Professor Salomonsen - dog det er vel foreløbig ørkesløst at strides med Mængden; Hverdagsvanen og "den store Kloghed". Om Frödings lille Digt "Hamlet" skulde været gaaet Dem i glemme citerer jeg det her:

Hamlet
Väl är mit huvud sjukt, väl vackla stegen,
väl är jag nära at förgås av kvalen,
min blick är inåtvänd, min mun förtegen,
de hava rätt:"Visst är prins Hamlet galen!"

Visst är Prins Hamlet galen, men han leker väl ock med flit en lek med galenskapen, emot det motstånd, intet klokt beveker, begagner han det galna såsom vapen.
Du kloka vardagsvana, som bestalsamt ser till att allting göres som det brukas - var på din vakt, när Hamlet handlar sälsamt, at ej din stora klokhet förödmjukas.
(Gustaf Fröding)
De venligste Hilsner
Deres ærbødige
Knud Lyhne

Fakta

Brev

Dansk

Der kom ikke noget digt af Knud Lyhne i Klingen.
Den omtalte ”professor Salomonsen” er Carl Julius Salomonsen, der med sit foredrag Smitsomme sindslidelser før og nu med særligt henblik på de nyere kunstretninger, som blev holdt 15. januar 1919 i Medicinsk-historisk Selskab, startede den hurtigt omsiggribende ”dysmorfismedebat”. Foredraget udkom en lille måneds tid senere i bogform. Et år efter fulgte Tillægsbemærkninger om Dysmorphismens sygelige Natur.

Horsens
Kerteminde

Poul Uttenreitters papirer. Det Kongelige Bibliotek, Tilg. 634.