Menu

Klingen

1918-07-12

Sender

Axel Salto

Recipient

Poul Uttenreitter

Document content

Awaiting summary

Transcription

12/7 1918

Kære Poul
Jeg blev kort efter at jeg havde sendt dig Besked om vor paatænkte Rejse til Kjerteminde ringet op af en Direktør Constantin Philipsen som spurgte om jeg kunde udsmykke et Restaurationsrum i hans nye store Biograftheater med Billeder fra de oldenborgske Kongers Liv, 13 store Billeder paa 6 Uger.
Sammen med Mogens og Svend Johansen som jeg bad om at male hver en Trediedel af Arbejdet som jeg ikke alene kunde tage paa mig i den korte Tid har jeg saa paataget mig det og kan derfor ikke tage Sommerferie før efter den 1ste Sept der er Terminen for Arbejdets Udførelse. Jeg syntes ikke at jeg kunde sige nej til dette da jeg maa tjene noget til at holde mit Hus i Gang. Jeg er meget ked af at maatte opsætte min Tur til Kjerteminde men jeg kan daarlig sige nej til den Fortjeneste (vi faar 2000 Kr. hver) Jeg haaber at du vil give mig Ret i at jeg bør vente med at tage Sommerferie til September; ikke fordi Fortjenesten er saa overvældende men fordi det kan have stor Betydning til Stadighed at have de Billeder hængende fremme; det er en god Reklame og jeg maa alvorligt se at fortjene noget.

Med venlig Hilsen
Din hengivne Axel Salto

Facts

PDF
Letter

Dansk

Frederiksberg

Klingens brevpapir

Kerteminde

Det Kongelige Bibliotek NKS 4722, 4.