Menu

Klingen

1917-12-27

Sender

Axel Salto

Recipient

Poul Uttenreitter

Document content

Awaiting summary

Transcription

27/12 1917

Kære Poul
Jeg har nu talt med Cato og sagt at Bladet maatte koste alt i alt (Cliché, Litografi, Vignet, Trykning Heftning Expedition og Porto) indtil 450 Kr. ikke en Øre mer. Bladet skuld(e) stafdig være paa 16 Sider med C. 7 Billeder i Udstyrelse ikke under de tidligere Numre.
Det gaar han nok ind paa. Det første Hefte kom op paa 900 Kr. paa Grund af Startudgifter Trykning af Cirkulerer [sic], Indkøb af Konvolutter til Forsendelser, Papir og Porto. Nu faar vi nok ved Annoncerne lidt Overskud som kan hjælpe paa de gamle Skader. Vi kan jo endelig ogsaa faa flere Abonnenter. Den Side af Sagen gaar nok.
Det er et godt Digt af Alf Larsen (vi tør vel ikke kalde ham Ingebrecht eller hvad det nu er han ogsaa hedder - der kommer

saa mange Larsen'er i Numret. Jeg viste Digtet til Wildenvey, der lidt maliciøst sagde: Edgar Allan Poe. Forresten lovede han at sende os noget saa snart han kunde.
Jeg har ogsaa talt med [ulæseligt] Redaktør Cohn angaaende den Udstilling af ung dansk Kunst der Sturm gerne vilde arrangere i sine Lokaler i Berlin. Han bad mig lave en Liste over de Kunstnere der var Tale om og spørge dem, om der var Stemning for en saadan Udstilling. Han spurgte om ikke Klingen vilde indbyde Malerne og paatage sig Ordningen. Jeg har nu i Aften skrevet til en Række Kunstnere som mere el. mindre staar Klingen nær.
I Midten af Januar kommer Walden herop saa skal Enkelthederne fastslaas og Billederne udvælges. Jeg tror at Vilkaarerne bliver meget gunstige, men herom skal du nok faa mere.
Med venlig Hilsen ogsaa til Gelsted er jeg din
hengivne Axel Salto

Omtalte steder i Klingen

Facts

PDF
Letter

Dansk

Frederiksberg
Kerteminde

Poul Uttenreitters papirer. Det Kongelige Bibliotek, Tilg. 634.