Klingen
1918-01-17
Sender
Sigurd Swane
Recipient
Poul Uttenreitter
Document content
Awaiting summary
Transcription
17-1-18
Kære Poul.
Det er måske underligt at jeg efter de sidste Udtalelser om mine Digte og efter din Forundring over at jeg ogsaa vil betragtes som Forfatter sender dig et Digt igen.
Men det var jo i sin Tid dig selv som skrev og spurgte, om jeg ikke havde noget. De jeg første Gang sendte dig var egentlig de eneste jeg selv kunde have tænkt mig kunde have noget (det være nok så lidt) at gøre i Klingen, da jeg sendte dig hele Samlingen var jeg egentlig klar over at der passede de ikke - jeg tror nu derfor ikke selv, at de alle er helt dårlige, men lad det nu være hvad det vil. Men jeg skrev engang at jeg havde nogle andre, nogle Forårsdigte, nu nærmer Foråret sig og ett af dem synes jeg kunde passe der, det sender jeg dig altså. Synes du det ikke dur eller ikke dur til Klingen, kasserer du ganske roligt også det, men dur det sætter du det i, om muligt i næste Hæfte ellers i et af de senere Forårshæfter. -
Vil du hilse Marie og sige, at det går godt med Ugle, selv om de første Dage jo er pinagtige,
men Temperatur og Puls osv er i udmærket Orden. De venligste Hilsner
Din Ven S.S.