Menu

Klingen

1918-07-04

Sender

Axel Salto

Recipient

Poul Uttenreitter

Document content

Awaiting summary

Transcription

4/7 1918

Kære Poul
Nu har vi omtrentligt lagt vores Sommerplaner og har efter dem tænkt at komme til Kjerteminde den 5te August (eller den 4de om Eftermiddagen) og saa være der c. 1 Uge hvis dette passer jer.
Angaaende Kosten er det givet at vi vil betale for den hvis vi spiser hos jer, ligesom vi ogsaa har Ernæringskort med. Hvis det passer daarligt med at vi spiser hos jer vil jeg være meget glad for din Hjælp til at finde et passende Spisested. Angaaende Logiet har du jo talt om at vi kunde bo hos jer; men har du tænkt over at vi jo er 3 Personer Kamma, Adam og mig selv. Det bliver maaske for besværligt. Det var jo rart om der var en Barneseng saa holder han bedre Kæft om Natten; vi kan ogsaa bruge en Kommodeskuffe bare han ligger for sig selv (i samme Værelse naturligvis). Maaske du sender mig et Par Ord om dette.
Angaaende Klingen har jeg en Del Planer i Hovedet Det drejer sig om en mere planmæssig Expedition Reklame og Annoncering gennem et Forlag. Jeg skal ved Lejlighed skrive mere om det, i Øjeblikket har jeg ikke talt med nogen endnu.
Angaaende Brorsonbogen er det mere end

tvivlsomt om jeg naar at faa Vignetterne lavet i Træsnit til Efteraaret. Jeg arbejder paa et stort Relief som tager mere Tid end jeg har beregnet de andre Skulpturer kan jeg heller ikke slippe fra mig saa jeg tænker mer og mer paa at lave Billederne som Litografier i Stedet for. Vi kan ligefuldt tage en høj Pris for Bogen, Litografier tager ikke 1/4 af den Tid Træsnit tager, Litografi staar mig i Øjeblikket nærmere kan jeg mærke og interesserer mig nok saa meget og endelig virker smaa Vignet træsnit (jfr. Johannes Larsens And) fuldstændig som alm. Cliché uden større stoflig Skønhed og finere Streg end Cliché. Dette er jer forhaabentlig ikke imod, jeg tror selv at jeg kan faa et bedre Resultat paa den Maade.
Thiele har trods Løfte endnu ikke sendt mig en Papir-prøve jeg skal nu faa fat i ham igen. - Jeg glæder mig nu til at træffe dig om en Maanedstid, der er til den Tid sikkert meget at drøfte.
Med venlig Hilsen
Din hengivne Axel Salto

Facts

PDF
Letter
Frederiksberg

Klingens brevpapir

Kerteminde

Poul Uttenreitters papirer. Det Kongelige Bibliotek, Tilg. 634.