Menu

Klingen

1919, januar

Recipient

Poul Uttenreitter

Document content

Awaiting summary

Transcription

Kære Poul Uttenreitter

Jeg har i Dag fundet et Brev, som jeg for lang Tid siden har skrevet til Dem. Det laa under et stort Bundt Elskovsepistler (som dog var sendt mig fra een og samme Skønhed), og De kan deraf forstaa, at kun et rent Tilfælde har skaffet det frem for Dagens Lys. Nu vil jeg hellere skrive et nyt for at forny min Tak for Deres venlige Skrivelse. Tak ogsaa for Brorson. Den er jeg meget glad for. Og jeg værner om baade Futteralet og dets Indhold. Jeg har den liggende sammen med Swanes Digte og et lille Privattyk af noget som Aakjær har kaldt Ravperler. Det ser nydeligt ud. - Klingen vil jeg

meget gærne give et Digt. Jeg har ofte haft Lyst men har aldrig vovet at sende Dem noget. Jeg er jo efterhaanden blevet en løjerlig Blanding af gammelt og nyt. Og har derfor tænkt mig, at mine Vers umuligt kunde være noget for moderne Malere, der med alle deres værdifulde Fortrin lider af en kæmpestor Skavank: en uelastisk Forstaaelse. Nu er jeg imidlertid inde paa noget, som i hvert Fald er nyt for mig, og Resultatet heraf vil engang i Februar komme til at foreligge i Form af to Digte "Pans Bryllup" og "Ode til min tomme Seng." Lykkes Digtene, skal jeg strax sende Dem det ene, eller maaske dem begge til frit Valg. Er de endnu i Stand til at sende mig 1' Aarg. af Klingen, som De var saa elskværdig at love mig? Jeg vil være Dem meget taknemmelig for den. Her har

jeg gaaet et kvart Aarstid og henslæbet en lidet lyrisk Tilværelse. Nu er det forbi. Til 1' Februar rejser jeg til Ribe. Og da skal jeg garantere for, at Hestens Sider skal komme til at bløde. Jeg længes drabeligt efter at komme til at bruge Sporerne. Hvordan er Kjærteminde? Jeg kunde tænke mig at tage dertil den første Halvdel af Marts. I København befinder jeg mig uvel. Og de jydske Parvenubyer er forfærdende. Et Par ord fra Dem vil glæde mig meget.
Modtag mange venlige Hilsener
fra Deres hengivne
Seedorf

Omtalte steder i Klingen

Facts

PDF
Letter

Dansk

Brevet er fra januar 1919. Den 1. februar nævnes i brevet som kommende flyttedag, og Seedorf lover i et brev til Uttenreitter 13.2.1919, som må være senere, at sende digtet om Pan.

Aarhus

Aarhus Amtstidendes brevpapir

Kerteminde
Sigurd Swane
Jeppe Aakjær

Poul Uttenreitters papirer. Det Kongelige Bibliotek, Tilg. 634.