Klingen
1918-10-05
Afsender
Andreas Winding
Modtager
Axel Salto
Dokumentindhold
Andreas Winding vil sætte pris på nu at modtage Ovids Elskovskunsten såvel som Klingen. Han spørger, om den regelmæssige tilsendelse af tidsskrifterne SIC og Nord-Sud fungerer. På side 2 Saltos notater om indholdet af Klingens kommende hæfte.
Transskription
5-10-18.
Kære Hr. Axel Salto!
Nu er det Tidspunkt kommet, hvor jeg vilde være taknemlig over at modtage "Ars amandi", som De var saa elskværdig at love mig, ligesom jeg vilde være glad over fremdeles at modtage "Klingen".
Har De Tid en Dag, da ring til mig, at vi kan tale sammen. Apollinaire lovede mig at sørge for, at Sic og _Nord-Sud _blev Dem tilsendt, og jeg haaber, De modtager disse Tidsskrifter nogenlunde regelmæssigt.
Min Adresse
er "Politiken" (8511) eller Hotel Monopol (Tlf. 2576) Vingaardsstræde 1.
Venlig Hilsen
Deres
Andreas Winding
[omvendt og med Saltos skrift:]
Rodin 1
Derain 1
Farvelitografier 4
Radering 1
H.C. Andersen S.C. 2
Tegning af P. Kr. 1
Sommerleg 1
Fakta
PDFWinding havde tidligere videreformidlet Guillaume Apollinaires tilbud om, at SIC og Nord-Sud ville blive tilsendt mod tilsvarende tilsendelse af Klingen, jf. brev fra Winding til Salto 21.3.1918.
Politikens brevpapir
Poul Uttenreitters papirer. Det Kongelige Bibliotek, Tilg. 634.