Menu

Klingen

1927, juni

Afsender

Axel Salto

Dokumentindhold

Axel Salto erkender at have misforstået et brev fra Uttenreitter, der havde givet ham indtryk af, at der var disponible penge til mappen. Salto mener at kunne udføre den i Paris på kredit og vil tage skitser af hjortene inden.

Transskription

Cagne s/mer

Kære Poul
Jeg formodede selv at Frkn. Dons og Fejlberg maatte være kommet hjem og havde givet min Dame i Kbhvn. Besked om at sende Mappen frem. Den maa være ankommen nu.- Angaaende Klingens grafiske Mappe saa forstod jeg - forkert altsaa - gennem en Bemærkning i et Brev fra dig: at Pengene nok var disponible el. saadan noget, at Pengene var disponible hvad Øjeblik det skulde være. Det kunde jo godt tænkes I havde lagt et ev. Overskud tilside til næste Mappe; derfor skrev jeg om du kunde sende nogle ned straks. Som Forholdene er frafalder jeg naturligvis ganske mit Ønske. Jeg kan ganske sikkert faa det hele sat paa Benene i Paris paa Kredit, Trykningen i alt fald. De direkte Udgifter til Papir maa maaske nok erlægges kontant, men det finder jeg nok Raad for. Viser der sig en Mulighed for Jer at sende nogle Penge ned i Sommerens Løb er det godt, hvis ikke, er det ogsaa godt.
Jeg tager inden jeg rejser til Paris nogle Studier af de Hjorte jeg hele Tiden har tænkt paa, saa faar jeg see hvad jeg kan faa ud af det. I kan under alle Omstændigheder være rolige. I skal nok faa en god Mappe. Jeg maa vel have Teksten til

Omslaget sendt ned.
Jeg skal fremsende min Adr. naar jeg er kommen til Rolighed i Paris.
Dit Syn paa min Mappe fra Cote d'Azur deler jeg ikke

Venlig Hilsen
Din hengivne
Axel

Hvor Ursula dog ser stor, smuk og glad ud; det er kedeligt hun skal have det Kirtelvæsen og klogt at I tager det i Tide. Adam var jo i sin Tid 3 Maaneder paa Hellebæk Sanatorium hvor han kom sig udmærket. Nu er han en hel Svend.

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Det udaterede brev må være fra ugerne efter Saltos brev til Uttenreitter 5.6.1927, hvor han skrev om at opgive hjorte-motivet til den kommende mappe og bad Uttenreitter om at sende penge som forskud. Og det er før Saltos afrejse til Paris, der if. samme brev var planlagt til juli måned.

Den omtalte mappe fra Cote d'Azur indeholdt ti farvetræsnit og var ikke udgivet af Klingens grafiske Forening.

Cagnes sur Mer
Kerteminde
Elisabeth Dons
Johanne Feilberg
Ursula Feilberg Uttenreitter

Det Kongelige Bibliotek NKS 4722, 4. Den manglende del