Menu

Klingen

1920-01-03

Afsender

Albert Naur

Modtager

Axel Salto

Dokumentindhold

Albert Naur opdagede, da han kom hjem fra Paris, at han ikke længere modtog Klingen. Han spørger sig selv, om Salto er vred på ham, men vil i øvrigt fortsat gerne bidrage til tidsskriftet.

Transskription

Strandgade 27 C Den 3 Januar 1920

Kære Salto! Det første svære Slag jeg faar da jeg kommer hjem fra Paris, er, at jeg af Klingens anden Aargang har faaet kun Nr 9. med. Og dog har jeg i danske Krese dernede meget kraftigt forsvaret det kære Blad. Og af 3 Aargang har jeg slet intet faaet.
Er De gal paa mig eller foragter mig? I disse Tider, hvor alle hader hinanden, opstaar de jo saadant pludselig. Og jeg vilde godt kunne forstaa det. Saa vilde jeg beklage det, men ikke forsøge at kæmpe imod det.
Men synes De ikke, at jeg er saa ækel en Person, at jeg skal være udelukket fra Klingen, saa lad mig faa den. Hvis De vil have det vil jeg ogsaa gerne lave noget til Klingen. Hils Deres søde Kone som er udenfor alt Had
Deres Naur.

Fakta

PDF
Brev

Dansk

København
Frederiksberg

Poul Uttenreitters papirer. Det Kongelige Bibliotek, Tilg. 634.