Menu

Klingen

1923-08-13

Afsender

Axel Salto

Dokumentindhold

Trods rekordhøje varmegrader i Sydfrankrig arbejder både Karl Larsen og Salto på grafiske mapper, og Salto beder Uttenreitter om at sende værktøj og papir til brug ved fremstilling af træsnit. Han vil lade sin mappe fremstille i Paris. Saltos har haft besøg af nygifte Aage Salto. Der er jævnligt besøg, sjældent uden sprut.

Transskription

Cagnes d. 13/8 1923

Kære Poul

Trods Varmen samler jeg Energi nok sammen til at sende dig et Par Ord.
Den højeste Temperatur der endnu er noteret i Frankrig overhovedet noteredes i Gaar i Toulouse 44° i Skyggen, det er jo ogsaa ganske antageligt. Hvis Kamma ikke bliver af med sin Ischias nu sker det aldrig.
Jeg ved ikke om jeg har skrevet til dig om at Karl og jeg begge vil udgive en grafisk Mappe til næste Udstilling. Karl en Mappe med Farvelitografier med Motiver hernedefra (hvis han da kan faa et antageligt Tilbud hjemme) og jeg den omtalte Mappe med Træsnit (Hedenske Billeder). Karl vil lave sine Litografier naar han kommer hjem til December, jeg vil skære Træsnittene hernede

og lade Mappen Fremstille i Paris med fransk Tekst. Derfor bliver jeg nødt til at bebyrde dig med en lille Kommission. Jeg haaber ikke at du bliver for ked deraf; du skal saa til Gengæld ikke lade den Pakke med Bøger afsende som Sofie maaske i sin Tid har talt til dig om og som jeg ikke har faaet. De to Pakker kan saa gaa lige op. Jeg vil næppe kunne gennemføre Planen at lave Mappen tidsnok til Udstillingen hvis jeg ikke faar de Ting ned. Det drejer sig om følgende:
Paa Edv. Glæselsvej ligger - nu rimeligvis paa Loftet - en lille Blikkasse - gammel Kagekasse - der indeholder mine Træsnitgrejer: 4 Jærn en Kilodaase med Tryksværte (hvis der er 2 Daaser i Æsken er det den største) samt en Tampon med Træskaft. Disse Ting maa jeg have for at kunne lave Træsnittene.
II Endvidere ligger i Skrivebordet nederst til

venstre mine grønne Omslag til de 10 Dyretræsnit. Dem maa jeg ogsaa have et Par ned af for Overslag og oversættelse af Tekst til Fransk. Du vil maaske føje til paa et af dem Titel og Indhold paa den nye grafiske Mappe.
III 50 Ark Japanpapir fra Petersen i Hvælvingen ved Nikolaitaarn, du ved det tynde gule papir til Prøvetryk. Det koster 4 Kr. som jeg maa bede dig lægge ud til jeg kommer hjem. Hvis du ingen Penge har vil Overretssagfører Thorsteinsson betale baade Papiret og Transporten af Pakken.
Det vigtigste af det altsammen er Jærnene som Fru Jessen der bor paa Edv. Glæselsvej maaske kan give Oplysning om hvis de ikke skulde ligge i Blikkassen blandt de andre Ting. 4 Jærn med Træhaandtag og Propper paa Spidsen. De ser saaledes ud:
[tegning af fire forskellige profiler]
Æggen altsaa og kan ev.

faaes i Isenkramforretningen paa Nygade omtrent ved Siden af Nordfeld. I Kælderen Frederiksborggade 10 (8?) er der en gammel Kleinsmed der plejer at slibe Jærnene for mig.

Jeg sender Fru Jessen et Par Ord om at hun kan vente Besøg af dig.

Forleden havde vi Besøg af Aage fra Amerika. Han er bleven gift og havde Konen med. Sød og 21 Aar. Det var helt yndigt. I det hele taget er vi jævnlig Genstand for Besøg hvilke ikke løber af uden Sprut. - Lad mig høre et Par Ord om dig selv, dine Planer, og saa den grafiske Mappe. Bare den bliver god.

Mange Hilsner fra os alle
Din hengivne

Axel Salto

Hils din Mor

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Den næste udstilling er De 4's udstilling i Den frie Udstillings bygning 29.12.1923-15.1.1924.
Mappen med Hedenske billeder fremgår ikke af udstillingskataloget. Mappen med 10 dyretræsnit er til gengæld nævnt, den indgik ikke i serien fra Klingens grafiske Forening.
Petersen i Hvælvingen henviser til Københavns ældste papirhandel, I. Chr. Petersen, St. Kirkestræde 1 i bygningen kaldet Hvælvingen.

Cagnes sur Mer
Frederiksberg
Karl Larsen
Kamma Salto
Aage Salto
Th. Thorsteinsson

Det Kongelige Bibliotek NKS 4722, 4