1919-02-13

Afsender

Hans Hartvig Seedorf undskylder, at han ikke for længst har takket for Klingen. Han har været uarbejdsdygtig, men han vil gerne besøge Uttenreitter for at høre nyt fra de unge kunstneres kamprækker, som han står udenfor. Klingen glæder ham dog, og han vil sende et digt om Pans bryllup, så snart det er færdigt.

Transskription

Ribe 13/2 19.

Kære Poul Uttenreitter.
Jeg er en Skurk. Jeg burde for lang Tid siden have takket Dem for Klingen. Men jeg har dog en Undskyldning: jeg var ikke rigtig klog, mens jeg sad i Aarhus. Nu gaar det. Jeg flammer paany af Arbejdstrang, og det synes, som om jeg atter har fundet mine tabte Kilder. Jeg kom hertil i forgaars og er allerede langt inde [i] Kampen. Mit Hôtelskrivetøj bestaar af to Københavnske Blækhuse. Paa det ene har jeg skrevet Hippokrene, paa det andet Aganippe. Og for at den ene Søsterkilde ikke skal blive misundelig paa den anden, dypper jeg skiftevis i de to Tønder. Deres Invitation glædede mig meget. Men kommer jeg til Kjerteminde - hvad jeg nok gør - vil jeg ikke gøre Dem Ulejlighed

med noget somhelst. Har De derimod Tid til at se mig om Aftenen, vil jeg meget gerne have Lov til at besøge Dem. Jeg har jo hele min Tid staaet udenfor den unge Kunsts Kamprækker, og der er sikkert baade mangt og meget, som jeg vil have godt af at høre hos Dem. Med i nogen Flok kommer jeg dog næppe nogen sinde. Jeg evner ikke at gaa i Trit med andre men maa flagre min egen Vej. Skinner Solen, sætter jeg mig til rette og lader den skinne - uden at bekymre mig om det regner i Bergen. Regner det tilfældigt der, hvor jeg sidder, trækker jeg mig baglængs tilbage som Sneglen i sit Hus. Og hidtil har jeg befundet mig godt derved. Diogenes Ide med Tønden var slet ikke ilde. Blot man har Vivacitet nok til at trille rundt med den. Nødigst af alt vil jeg være Retning. Det maa dog være dræbende. Derimod stikker jeg glad min Arm ind under Bønnelyckes, netop fordi vore Talenter er saa forskellige.

Klingen blev jeg svært glad for. Den bragte mig ikke alene det friske Pust (den Sentens har De vist ofte hørt i Forbindelse med Klingen!)
Men ogsaa Belæring. Meget finder jeg selvfølgelig rent forrykt. Men det gør ikke noget. Det forrykte kan jeg tage. Overfor Senilitet bliver [jeg] grædefædig. Jeg kender kun den 1' Aargang; hvis 2', som De siger, er og bliver bedre, - da bliver den svært god. Den smukke Gengivelse af Thorvaldsens Udkast har jeg med hernede
Den hænger og pynter paa min Væg. Hjærtelig Tak for den. Af andre Kunstværker har jeg to uhyrlige engelske Børnebilleder "Somebody" og "Somebody's Sweetheart". De er gode, kan De bande paa. Havde jeg Kunstneren, skulde han i løbet af 0,5 blive hængt op ved Siden af Skilderierne. - Inat bliver jeg antagelig færdig med et langt Digt "Pans Bryllup". Saa snart det er tørt, sender jeg det. Maaske vil netop det være noget for Klingen. Men jeg vil forberede Dem paa, at det er

dristigt. Dennegang er jeg end ikke gaaet af Vejen for en Fallos. Naa, Klingen plejer jo heldigvis at være ret frygtløs.

Paa Gensyn! Først i et Brev. Siden i Kjerteminde!
Deres hengivne
Seedorf [tegnet symbol]

P.S.
Jeg maa paalægge Dem at hilse Deres Viv og takke hende, fordi hun kunde tænke sig Muligheden af at huse mig.
D. S.