Menu

Klingen

1918-06-06

Dokumentindhold

Bertel Budtz Müller takker for brev og harcelerer mod den golde realisme og kapitalismes udbredelse. Han står uforstående over for Uttenreitters kritik, dog beder han om at blive introduceret til de unge kunstneres kredse.

Transskription

Bertel B. M.
St. Pederstræde 41II
Telf. Byen 27-41 x

6/6 - 1918

Hr. Poul Uttenreiter.
Med Tak modtaget Deres elskværdige Brev af forleden Dato.
En Profets Lod er kun ringe. Ingen af Mændene fra før 1905 lader til at kunne frigøre sig fra den golde Realismes Favntag. Mærker I da ikke, hvordan jeres Hjerter og Hjerne fryser til? Føler I ikke Sjælen svinde længere og længere bort fra jert forstandsbundne Sind.
Mange Unge har jeg talt med om min Bog - helt røde, og friske Unge - og de blæser paa den klamme Sanddruhed, hvormed jeg

II
skildrer alt det døde om os. Den gærende, livsfyldte Sump, hvoraf Realismens og Kapitalismens blodrøde Krigsblomst gror. Jeg fastslår det overfor Dem, - som jeg har gjort det overfor andre - jeg staar fjendtligt og uforstaaende overfor den Form, Deres Kritik har. Dette være helt fjernt fra noget _person_ligt - her hvor det drejer sig om en ældgammel Svingning af det Plan, der stadig viser de Billeder vi stræber efter her i Livet. I er paa den neddukkende Side - jeg paa den stigende. Meget fylder mig og jeg er som et Kar der flyder over alle Bredder - Renderne og Afløbene for min Overflod

III
har jeg ikke fundet endnu. Deraf Dunkelheden.
Kan jeg ikke faa Introduktion fra Dem til de unge Kunstneres Kredse her i Byen. Jeg bliver her hele Sommeren og higer "homerisk" efter at se fræmmede Mænd og lære Deres Sjæle at kende ?

Med Tak endnu en Gang
Deres hengivne
Bertel BM.

Fakta

PDF
Brev

Med ”min Bog” tænkes sikkert på Livsspil, der omtales som modtaget i en notits i Klingen I. årgang nr. 9-10.

København

Bertel Budtz Müllers brevpapir

Kerteminde

Poul Uttenreitters papirer. Det Kongelige Bibliotek, Tilg. 634.