Helge Rode

Helge Rode fik sit gennembrud som digter med samlingen Hvide Blomster, 1892. Det var symbolistiske digte med indslag af oversanselighed og mystik. Rode var en hovedfigur i et nyidealistisk og kulturkonservativt opgør med brandesianismen, og han formulerede bl.a. sit syn i foredraget "Det sjælelige gennembrud", 1913. Han skrev en lang række dramaer, bl.a. i 1920 Moderen, i anledning af Genforeningen. Han var bror til Ove Rode.