Menu

Klingen

1926-11-19

Afsender

Johannes Larsen

Dokumentindhold

Johannes Larsen sender titler på sine litografier til Klingens grafiske mappe samt forslag til en vignet. Han kommenterer prøvetrykkene modtaget fra Cato og klager over dårlig emballering.

Transskription

Kjerteminde 19 Nov. 1926.

Kære Uttenreiter!
Ja det er jo skandaløst, at jeg har kunnet glemme Dem saa længe.
Titlerne:
Aaen
Smålandsk Landskab
Urhane i August.


Det forekommer mig at en Vignet til en Mappe med Lithografier, helst maa være et Lithografi: Hermed en Urhane til det Brug.
Sig til Birch at næste Gang hans sender Prøvetryk kan han gerne spendere en stiv Paprulle. Disse var emballerede i et Stk blødt Pap og ved Ankomsten hertil saa det ud som om de havde været behandlede med en Damptromle eller lagt i en Kopipresse. Det var en fuldkommen flad Pakke og der var saa mange Læg paa Trykkene at det var umuligt at danne sig et Skøn over Virkningen. Dog forekommer det mig Billedet med Figuren, "Aaen" var noget for sort, men

det er der vel ikke noget at gøre ved. Jeg erindrer ikke at Landskabet var for lyst, jeg kan i Øjeblikket ikke finde Bladene jeg har vist lagt dem i Presse et eller andet [sted] for at faa dem flade, men hvor maa Fanden vide, jeg har ledt hele Værkstedet igennem i Formdg.
Overensstemmende med Deres Ønske sender jeg Vignetten direkte til Birch, den ser saadan ud, omtrent altsaa.

[lille tegning af en urhane]

Jeg haaber De har det godt nu.
Venlig Hilsen til hele Familien
fra Alhed og Deres
hengivne

Johannes Larsen.

P.S.
Er Cato flyttet?
Jeg har adr. Tegningen saaledes:
Hr. Prokurist Birch
Chr. Catos lithografiske Etablissemment
Dronningensgade 68
Kbh C.

Er det rigtigt? Eller er det Birchs private Bolig?

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Brevet kommenterer den syvende mappe fra Klingens grafiske Forening, også omtalt i brev fra Larsen til Uttenreitter 27.10.1926.

Kerteminde
København
E.A.V. Birch
Alhed Larsen

Det Kongelige Bibliotek NKS 4722, 4