Personer
Einar Jolin
Einar Jolin kom ind på Konstnärsförbundets skole i Stockholm i 1907, men tog året efter til Paris sammen med Isaac Grünewald for at blive elev af Henri Matisse. Under Første Verdenskrig boede han hovedsageligt i Sverige, men det meste af 1918 opholdt han sig i København, og han malede en del danske motiver. Han udstillede i Dansk Kunsthandel i marts 1918 sammen med Mogens Lorentzen. Hans kunstneriske udtryksform var dekorativ, fladebetonet og tilstræbt naivistisk.