Personer
Marc Chagall
Marc Chagall uddannede sig og virkede i Vitebsk og Sankt Petersborg frem til 1910, da han flyttede til Paris og blev en del af kredsen af tidlige modernister. Mellem 1914 og 1923 var han tilbage i Rusland, men bosatte sig dernæst igen i Paris. Hans kunstneriske udtryksform trak på både symbolisme, kubisme og fauvisme foruden forestillinger og fortællinger fra hans jødiske opvækst.