Menu

Klingen

1923-06-06

Afsender

Harald Giersing

Dokumentindhold

Harald Giersing sender et litografi og anvisninger på dets placering på papiret. Honoraret ønsker han snarest muligt, da forpligtelserne har hobet sig op.
[På bagsiden Uttenreitters udkast til svar]: Uttenreitter takker, han finder billedet smukt, men lidt for meget en antydning og ikke helt i overensstemmelse med mappernes formål, hvorfor han gerne vil have et par stykker mere at vælge imellem. Han skal snarest få PH til at sende honoraret.

Transskription

6 Juni 1923

Kære Uttenreitter! Hermed Litografiet. Formatet paa Papiret er lidt mindre end det, Du opgav mig, men naar Du lægger dette Stykke midt paa det større, vil det nok komme til at se pænt ud. (Jeg mener altsaa m. H. t. Tegningens Plads paa Papiret.) Af nærliggende Grunde vilde jeg sætte Pris paa, om Honoraret kunde falde, saasnart Din Forretningsgang tillader Dig at udbetale det. Jeg sidder efterhaanden i en Skov af uopfyldte Forpligtelser, som bliver mindre og mindre hyggelig.
Venlige Hilsener
Din HG.

Svanninge pr. Millinge St., Fyn.

[på bagsiden udkast til svar med Uttenreitters skrift]:
Kære G.
Tak for Tegning og Brev. Tegningen synes jeg er smuk, men dels, synes jeg, er den lidt for meget af en Antydning, og dels kunde jeg tænke mig et Bidrag, der var mere i Overensstemmelse med den grafiske Mappes Formaal, idet Mappen jo søger at forene det opportune med det kunstnerisk værdifulde, som jeg i sin Tid forklarede Dig. Hvis Du derfor kunde sende os yderligere et eller nogle Blade, som vi kunde vælge mellem, vilde jeg være Dig meget taknemlig. Der vilde jo herved intet være forgjort, da Du selvf. faar returneret dem vi ikke benytter uden det ene.
Naar det lykkes mig at faa fat paa Poul H. skal jeg bede ham sende Dig Honoraret saa snart som muligt. Han staar for den økonom side af Sagen, men han er bortrejst for T. Selv er jeg ikke i Stand til at lægge Beløbet ud, hvor gærne jeg end gjorde det

Fakta

Brev

Dansk

Det må dreje sig om Giersings bidrag til Klingens grafiske Forenings fjerde mappe, der indeholdt litografier af Olaf Rude, William Scharff, Sigurd Swane og Harald Giersing.

Svanninge pr. Millinge
Frederiksberg
Poul Henningsen

Poul Uttenreitters papirer. Det Kongelige Bibliotek, Tilg. 634.