Menu

People

Diego Rivera

Diego Rivera fik sin kunstneriske uddannelse i Mexico City, men tog i 1907 til Madrid, senere til Paris, hvor han boede hovedparten af tiden frem til 1921. Her lærte han bl.a. Picasso at kende og arbejdede kubistisk i en periode. Han fik også tæt forbindelse med de danske kunstnere Adam og Ellen Fischer og Georg Jacobsen, og de udviklede en fælles interesse for en ny, konstruktiv kunst, som skulle afløse kubismen. I 1921 vendte Rivera tilbage til Mexico og blev med sine politisk engagerede billeder en del af "muralismo"-bevægelsen. Han og hans senere hustru, Frida Kahlo, anses for de betydeligste mexikanske kunstnere i det 20. århundrede.

Facts

1886-1957

Maler

Mexikansk