Klingen
1919-07-02
Sender
Holger Grønvold, Signe Grønvold
Recipient
Axel Salto
Document content
Awaiting summary
Transcription
2/7 1919.
Kjære Hr. Salto,
Jeg trænger sådan til at sige Dem Tak for den store og livsvarige Glæde, De har beredt min Mand - vi ville aldrig glemme Dem det; at have faaet bragt dette til Udførelse, vidner om en stor Energi, Kjærlighed og Trofasthed hos Dem, inderlig Tak for Alt, også jeg vil have stor Glæde deraf. Når man bliver ældre er vist Alle tilbøjelig til at leve i Minder, Mappen vil for min Mand bringe bringe Minder frem om den lykkelige Tid han var sammen
med De mange Unge, som altid har ejet hans Kjærlighed, - jeg har saa tidt grundet over hvorledes det kunde være, at når en Ung blev angrebet har min Mand altid haft et umådelig stort Stof til Vedkommendes Forsvar;
Nu er det Ferie, så foreløbig er der Hvile; men når October kommer, er jeg tidt bange for at han vil længes efter de mange Unge, der var hans Daglige Omgang, derfor beder vi Dem se herop når De har Tid dertil, af os begge vil De blive modtaget med Varme og Glæde, vær vis på det!
En inderlig Tak endnu en Gang også for Deres og Deres Hustrus Bidrag, og en venlig Hilsen til hende.
Deres hengivne
Signe Grønvold.
Kære Salto!
En Gang endnu: hjertelig Tak for den storartede Gave - _intet _kunde mine kære Elev-Venner have givet mig, som jeg hellere vilde have haft - , Tak for hver Tanke, De har tænkt, og hvert Skridt, De har gaaet for at skaffe den til Veje og Tak for Deres egen og Deres Hustrus personlige Bidrag til den.
Med de venligste Hilsener til Dem begge er jeg
Deres hengivne
Holger Grønvold.