Klingen
1918-02-10
Sender
Kai Hoffmann
Recipient
Otto Gelsted
Document content
Awaiting summary
Transcription
10/2 18
Kære Gelsted
Tak for dit Brev.
Skønt jeg staar noget maabende overfor denne unge Kunst -, vil jeg gerne sende Klingen et Digt - naar jeg har et, som passer. Det er rigtigt, at I vil være ensidige - nu har Rimestad lavet et Tidsskrift, og det skal naturligvis være alsidigt, det skal alle Tidsskrifter være, d.v.s. at alle Tidsskrifter gaar ud paa at være ens. Blade har dog en Farve. Men naar "Tilskueren" skilte med A.B.C.D. og "Vor Tid" skilte med B.D.C.A. - saa er det utaaleligt Hip som Hap.
Hvorfor jeg forlod Gyldendal som
Konsulent? Jeg vilde have 3000. Det vilde de ikke give mig. Nu har jeg 4000 hos Pio.
Jeg tror, det var Garde en Lykke at blive af med mig - jeg trykkede ham. Han forstod ikke, at jeg ogsaa stivede ham af. Hvor det er mig en Lettelse at være fri for det Hykleri: at være venlig mod Garde.
Jeg er i Virkeligheden en "for fin Mand" til at samarbejde med en saadan Usselryg. Hvor det tit har æklet mig, taget Farven af Tilværelsen for mig. Han er svag og derfor slet. Jeg har aldrig kendt den Slags Mennesker før, en saa udpræget Type. Egnet til at være "paa éngang
Slave og Herre paa Gyldendal", som Frejlif O. skrev til mig forleden.
Har du skrevet en Roman? Saa send mig eller Pio den. Kom med den!
"Brorson". Fagmanden Carl S. Petersen var jo ikke fornøjet med Udvalget. Hvad skrev han? Har Th. Larsen læst den og hvad siger han? Jeg havde tænkt, at den maaske kunde komme i Pios Vignetbøger. Men nu har du den jo sikret hos Cato.
Th. L. var her engang i Vinter. Han var meget flink. Men hjemme hos Friis-M. havde han siddet og
holdt et timelangt Foredrag om sit "Værk". Havde virket monomant på F. M. Arnhjelm [?] og Henry Madsen siger det samme - de mener, hans bog bliver en stor Skuffelse.
Hvor blev du af i Julen? Du var jo i Byen.
Har du et egnet Emne til Vignet-Bøgerne? Tænk over det.
"Klingens" idelle Holdning glæder mig.
Jeg er gabende ked af "Materialismen". Jeg er ked af det meste i Tiden og i mig selv. Naar man nogensinde at skabe noget, som er helt én selv? Mine første Bøger var mig og ikke mig. "Skjalden" i "Vor Tid" er mig - men ikke hele mig. Nu gaar jeg mod nye Egne. Og endelig tror jeg, at jeg gaar alene.
Eline og Børnene hilser. Her staar et dejligt Fastelavnsris i Stuen. Hvor det dog er smukt! Og her er Masker og Boller.
Din hengivne Kai H.
Facts
PDF**
Kai Friis Møller
Axel Garde
Eline Hoffmann
Thøger Larsen
Henry Madsen
Carl S. Petersen
Christian Rimestad
Poul Uttenreitters papirer. Det Kongelige Bibliotek, Tilg. 634.